En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

fredag den 18. maj 2018

Müsli- husmoderens favorit

Da der har været en forspørgsel på om jeg har en god müsliopskrift, så er svaret så afgjort "ja".

Du får den her, men dog uden billede, da jeg ikke har lavet denne Müsli længe, men nu, hvor jeg er blevet spurgt om opskriften, så får jeg løsten til at lave den meget snart.

Müsli med kerner, frø og nødder
1 dl mandler
1 dl. hasselnødder eller valnødder
1½ dl. blandet frø (f. eks. hør, sesam, solsikke, græskar, eller hvad du nu føler for)
2 dl grovvalset havregryn
125 gr. honning
30 gr. smør (jeg bruger rigtig smør, økologisk)

Hak nødderne groft. Hak også frø og kerner, i en mini hakker eller i hånden ( hvad jeg bruger nedenfor)

Varm honning og smør op i en gryde, til smørret er smeltet og honningen er flydende. Kom nødder , frø, kerner og havregryn i gryden, og vend godt rundt.
Spred blandingen på en bradepande med bagepapir og bag ve 150 grader i 20-25 min., til det er gyldent. Tag det ud af ovnen, adskil evt. med gaflerog lad det køle helt af. Müslien bliver sprød, når den er kold.
Opbevar den i en lufttæt beholder i op til et par uger.


Min "minihakker"
 Tip: Du kan tilsætte chokolade eller tørret frugt til müslien når den er færdig. Jeg tror jeg vil prøve med tørret rabarber, nu hvor det er rabarbertid.
Du kan erstatte ingredienserne med andre ting, eller du kan tage det fra du ikke vil have i.

1 kommentar:

  1. Detta är ett fantastiskt recept. Jag har testat att lägga i mer nötter, mer havregryn, mer frön, tillsatt torkade jordgubbar och hallon, russin och cocoschips. Hemma vill de inte ha någon annan müsli längre . Tack snälla du för receptet.

    SvarSlet