En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

tirsdag den 20. marts 2018

Brunkål, en nem og billig ret

Kl. 9.15 til formiddag blev aftenens menu sat over. Vi skal have brunkål, og min mand har gået i flere dage og glædet sig til tirsdag, hvor husmoderen servere én af hans livretter.
Når jeg laver brunkål bruger jeg følgende:
  • et hvidkålshoved(ca. 1½ kg.)
  • 2 gode stykker rødet flæsk eller røget bacon
  • 75 gr. smør
  • 1 spsk sukker
  • 1½ dl vand
  • kartofler
Arbejdsgang:
Smelt sukker i gryden og tilsæt herefter smør. Når det er smeltet tilsættes kålen som er kåret i strimler og stokken er fjernet.
brun det let og tilsæt vandet og kødet.
Lad det simre - gerne en hel dag.
Når der er ca. ½ time til serveringen tilsætter jer kartoflerne, de bliver som brunkartofler, og lader dem koge med retten til de er møre.
Kartoflerne er gode til at få dyppet det tynde op med når man spiser. Derved går der ikke noget til spilde.
Nå kan retten serveres.

Det er en ret der er nem og billig. Og så passer den stort set sig selv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar