En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

lørdag den 30. december 2017

Egegaardens nytårsmenu

Traditionen tro skal vi have følgende nytårsmenu:
-kold torskeanretning med rejer og hjemmelavet mayonaise
-farseret lammekølle med hjemmelavet bearnaisesovs (hjemmelavet bearnaiseessens) og råstegte kartofler.
-citronfromage (hjemmelavet)
Vi har dog rettet på desserten i år. Vi plejer at få hjemmelavet is, men i år havde jeg løst til at prøve at lave citronfromage.

Jeg har i lang tid haft løst til at forsøge mig med fromage, men har ikke rigtig turde. Frygten for at det kunne gå galt og det hele skulle ende i skraldespanden var stor.
Men da min datter til min fødselsdag havde lavet en vellykket citronfromage, sammen med sin svigermor, så tænkte jeg at jeg da ikke skulle stå i skyggen af dem. Så derfor har jeg nu forsøgt mig, og jeg tror mindsanten den bliver god.

Min første citronfromage. Som du kan se er fromagensstivhed testet med en ske.
Jeg kunne ikke vente.
I morgen skal den pyntes med flødeskum og revet citronskal. Hvis jeg når det og husker det vil jeg bringe et billede af hele nytårsmenuen.

Tips:
Når du laver citronfromage bruger du kun citronsaften, og mange vil smide citronkødet og skralden ud. Det syntes jeg er synd og skam.
Da jeg har brugt usprøjtet citroner kan man sagtens bruge kødet og skralden til marmelade eller til sammenkogte retter.
Jeg vil i et senere indlæg vise jer min citron/appelsinmarmelade

Jeg ønsker alle mine læsere et rigtig godt og lykkebringende nytår.
Vær velkommen 2018, dette herrens år.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar