En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

torsdag den 31. august 2017

Min gå- i-gården-trøje

Når man bor på en gård som vores, og lever som vi gør, skal jeg ofte igennem vinteren et smut i ud. Der skal hentes brænde ind, der skal åbnes for høns, der skal samles æg ind, der skal hænges tøj op og tages tøj ned og så skal der ryddes op efter vores hunde i gårdspladsen. Ja jeg kunne blive ved med at finde på ting jeg lige skal.
Det er,med andre ord, mange gange i løbet af en dag jeg skal et hurtigt smut ud.
Derfor er jeg nu igang med at strikke en trøje jeg lige kan tage på når jeg skal ud.

Se den her.
Mønstret er Marius-genser (gammelt norsk mønster). Trøjen skal klippes op foran, hvorefter jeg strikker en kant på med knaphuller. Jeg tror jeg finder nogle knapper i mine gemmer, for at få brugt noget af det jeg har i forvejen.
Da knapper er meget dyre, hører jeg til dem som klipper knapper af gammelt brugt tøj. De kan så udemærket bruges igen et andet sted.

onsdag den 30. august 2017

Mit Bajersk brød

Her på Egegaarden kan vores øl godt blive for gammelt. Det er ikke fordi at vi er afholdsmennesker, men der bliver bare ikke drukket ret meget i vores hjem. Og derfor kan det godt ske at vores øl bliver for gamle.
Når det sker at vore bajere overskrider salgsdatoen, bliver de ikke smidt ud. Nej de bliver brugt til brødbagningen.
Jeg bruger ikke ret meget gær, generelt, men noget skal der jo til at få brøddejen til at hæve. Og for at drøje på gæren kan jeg finde på at bruge sådan noget som gæret æbler, surmælksprodukter og øl. Når jeg bruger øl er det for det meste mørk hvidtøl. Det giver brødet en lidt sødere smag samtidig med at det smager godt sammen med den nøddeagtige smag fra ølandshveden.

Til dagens bagning har jeg brugt en påskebryg, og resultatet er virkelig godt.
Du behøver ikke være bange for at de procenter der er i øllen giver bagslag i form af tømmermænd, og ej hellere bliver du alkoholiker af at spise brødet.
Alkoholen fordamper under bageprocessen.

Opskrift på mit bajerske brød.

10 gr. gær
½ fl. øl (alt slags øl kan bruges) (flaske = almindelig flaske og ikke ½ liter)
1 dl surmælksprodukt
1 l. lunken vand
en lille håndfuld salt

Disse ingredienser blandes, og hviler ca ½ time på køkkenbordet.

ølandshvede sigtet ( på slum)

Nu tilsættes melet gradvist mens der æltes.
Når dejene er samlet men stadig er lidtklistret sættes den til hævning 3-5 timer (hævetiden kan variere alt efter temperaturen i det rum den står i. Jo koldere rum jo længere hævetid). Hold et godt øje med dejen mens den hæver.
Jeg plejer at sige når den er ved kanten af min bageskål er den klar til at blive æltet igen og formet til brød.

Når dejen er færdighævet æltes den grundigt igen. Alt luft skal æltes ud af dejen, ellers bliver brødene til "dovnebrød"(forklaring senere i indlægget).

Nå dejen er godt hævet deles den i 2 portioner og formes til brød. De lægges i hver sin smurt bageform.
Nu hæver brødene igen (klip/skær i overkanten af brødet. Det gavner hævningen og formen på det færdige brød).
hæver til de når kanten på formene og sættes nu i en forvarmet ovn på 150-170 grader (alt efter hvordan din ovn varmer. Deter der nemlig forskel på. Min varme hårdt). BRUG IKKE VARMLUFT.
Bagetid: ca. 50 min.

Mit lækre bajerske brød
TIPS: du kan med fordel tilsætte solsikkekerner til dejen inden du tilsætter melet. Det smager pragtfuldt med lidt Andrea kerner i (Andrea er en dukke fra min barndoms børne TV, og hun spiste solsikkekerner).


Dovnebrød
Jeg lovede lige at fortælle hvad dovnebrød er, og her kommer det så.
I gamle dage var det de unge piger der skulle sørge for at bage familiens daglige brød. Jeg tror at de unge dengang, som nu, havde lidt travlt med alt muligt andet end lige det de skulle. For det hændte til tider at brøddejen ikke blev æltet godt nok og så fik den unge skylden for at lave et dovnebrød.

søndag den 20. august 2017

Ja ja vi har da indlagt vand

Jo vand det har vi da fået indlagt i huset, men det koldt, så det er ikke de store udgifter vi har har på lange bade.
Men det kommer nok når vi får vores badeværelse, og får lavet en eller anden form for fyr.

Ja du læste rigtigt, vi har ikke varmt vand andet end det vi koger eller det fra grukedlen. Vi har heller ikke centralvarme, det vil sige at vi ikke har noget fyr. Det eneste vi har er en pilleovn og så selvfølgelig også vores brændekomfur om vinteren.

Mange ser på os med stor mistro når vi fortæller at vi ikke har noget varmt vand, det er som om de næsten siger (med deres kropssprog)"Det passer ikke", men jo det passer. Og det kan sagtens lade sig gøre at leve sådan.

Men det skal dog siges at vi er ved at lave et nyt badeværelse, men ingen ved hvornår det er færdigt, og ind til da må vi altså nøjes med det vi har.

Det er ikke særligt svært at leve uden et bad og det er absolut ikke svært at leve uden varmt vand, og tænk alle de penge vi spare på den bekostning.

For en god orden skyld vil jeg dog lige oplyse at vi dog bader, men det er bare ikke herhjemme. Svømmehallen og sportshallen bliver flittigt besøgt.
På den måde får vi også rørt os lidt.

Billedresultat for billeder af vandhaner
Måske mit nye badekar. Hvem ved?

mandag den 14. august 2017

Rødgrød med fløde på



Egegaardens rødgrød

Lige dele jordbær, solbær og ribs
Lidt vand
kogeesgodt så bærrene er kogt ud.
Si frugtkødet fra, tilsæt sukker (mængde efter smag) og kog grøden op igen
Jævn med kartoffelmel og lad grøden koge op under omrøring.

Grøden spises kold og med økologisk fløde på.

Når jeg får rødgrød er jeg, i tankerne, tilbage hos min farmor og farfar på Falster. Det er sommer og alt er lutter idyl.

onsdag den 9. august 2017

Mit køkken

Mange af mine læsere har spurgt om de må få et lille kig ind i mit køkken. Det må de da hjertens gerne,så derfor bringer jeg et par billeder her.



med hø/halm i



min høskasse

Når du laver rullesteg

Når du selv laver din rullesteg, er det bedst hvis du ligger svedskerne i blød dagen før i rigeligt vand. Derved suger de meget af væsken og bliver bløde og nemmerer at arbejde med. Resultatet bliver også meget bedre.

Når du står med kødet du skal rulle svedskerne ind i, bør du give det salt og peber inden du ligger svedskerne på.
Efter du har lagt svedskerne på kødet, ruller du kødet stramt om dem. Derefter binder "pølsen" stramt med garn.

Se her hvordan min rullesteg kommer til at gøre sig, når jeg har gjort som beskrevet ovenfor. Den bliver god og fast og nem at skære ud.



Der er ikke noget der hedder uforudsete udgifter!


Nej der er IKKE noget der hedder uforudsete udgifter. Det er der ikke fordi alt hvad du foretager dig ved du kan have den konsekvens at noget går i stykker og skal laves.
Lad mig give et par eksempler.

Hvis du har en bil ved du at den kan gå i stykker....ergo ikke en uforudset udgift.

Du ved at du kan få huller i tænderne....ergo ikke en uforudset udgift.

Vaskemaskinen vil på et tidspunkt stå af, det holder ikke evigt....ergo er det ikke en uforudset udgift. Den ka også gå i stykker og skal laves, hvilket medfører en udgift.

kaffemaskinen dør....ergo ikke en uforudset udgift

Opvaskemaskinen....kommer samme vej som vaske- og kaffemaskine.... ergo ikke en uforudset udgift

Opvaskemask og kaffe mask kan iøvrigt sagtens undværes helt, så slipper man da for den udgift når skidtet går i stykker.
Vi har af samme grundvalgt mange af de materielle ting fra. Det er blot én af årsagerne til at vi kan leve for 1 indtægt.


Billedresultat for billeder af penge

fredag den 4. august 2017

Vi gør klar til efteåret

Nu går sommeren på hæld, og efteråret er ved at melde sin ankomst.
Sommeren i år har i den grad levet op til visen "Danmark nu blunder den lyse nat". Til dem af jer der ikke kender visen kan du se et vers sidst i indlægget, og du vil forstå hvad jeg mener.

Husmoderen har sendt det ene barn til sydafrika for at studere giraffer, men her på gården er alt ved det gamle, og hverdagen er ved at melde sig igen.
Nogen har holdt ferie og har været ude at rejse, mens andre har valgt at være hjemme, som vi

Mellem arbejdet har jeg haft lidttid til at strikke. Jeg har fået strikket mange strømper til familien og det er da også blevet til en swearter til barnebarnet Minna Rosa.
Minna Rosa er helt vild med dukkefilmen "Lille røde traktor", og ja kort sagt så er hun bidt af en gal traktor. Jeg tror omtrandt at det var det første ord hun kunne sige.
Ingen kan køre i traktor her på gården uden hun er med, sådan er det BUM.

Jeg har desværre ikke fået taget et billede af sweateren efter den er blevet færdig, og nu er den gået ud for at sove sammen med bamsen Bulder og Minna Rosa.

Hvad vi ellers har fået tiden til er gå med? jo ser du her er en liste og lidt billeder fra vores "sommerprojekter", og ja nogen projekter vil strække sig over vinteren og måske helt hen på foråret og sommer næste år. Det kommer lidt an på økonomien.




Vers 5
Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer,-
det er den danske sommer



torsdag den 3. august 2017

Endnu en artikel

Jeg har hermed den store ære at kunne oplyse jer om at der atter er skrevet en artikel om vores liv her på Egegaarden.
Det ville glæde mit husmoderhjerte om du kære læser vil tage godt imod artiklen.
klik på linket og læs artiklen.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/samfund/berit-nagly-udlever-droemmen-som-hjemmegaaende-husmoder

tirsdag den 1. august 2017

Husmoderen i dagbladet

Husmoderens spareråd i en landsdækkende avis. Det er da herligt at så mange er interesseret, så de store aviser viser interesse.
Læs rådene på nedenstående link.



https://www.kristeligt-dagblad.dk/samfund/10-gode-raad-til-dig-der-flytter-hjemmefra

Daginstitution, hvad koster det reelt?

Dette indlæg skal ses som en følge af indlægget "hvordan får man råd". Det bør også ses som en af de overvejelser som gik igennem vores hoved, da vi valgte at jeg skulle arbejde i hjemmet.

Det er meget dyrt at få sine børn passet i offentligt regi, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men hvad det reelt koster vil jeg forsøge at forklare i dette indlæg.
Det jeg ikke vil komme ind på er hvordan børnene har det med at komme i institution. Det er nemlig en anden historie. Og det vil jeg komme ind på i et andet indlæg.

Det offentlige betaler  2/3 dele af det den reelle pris for at have 1 barn i daginstitution. Det vil sige at hvis man har en forældrebetaling på 2500,- kr. pr. måned for at få sit barn passet i en offentlig institution, så koster det det offentlige yderligere 5000,- kr.
Derved bliver den oprigtige pris for 1 institutionsplads på 7500,- i alt, hvoraf egenbetalingen. Det er mange penge som fiser ud af kommunekassen hver måned. Dertil skal man jo tillægge de som har helt eller delvis friplads.



Det er mange penge for såvel forældre som for den kommunale kasse, og de penge kunne bruges bedre andre steder.
Privat: bedre råd til at den ene forældre er hjemme
Offentligt: at give vores børn en bedre skolegang og uddannelse
PENGENE FOSSER UD AF KASSEN

Men hvem skal så passe børnene kan man så spørge? Jo det skal vi da selv som forældre. Det må da tjene til alles bedste.

Og hvordan får man som forældre råd til at gå hjemme og passe sine egne dejlige børn?
Dertil kan jeg kun henvise til indlæg af den 29. juli 2017.

Jeg og min mand har klaret det i mange år og det er noget af det bedste vi har gjort for vores børn og vores samliv.
Her er ingen stress og jag.



Dyrk dine egne afgrøder og spar penge

Som et led i det at skulle leve for 1 indtægt, har vi valgt at dyrke vores egne grøntsager.
Derved spare vi penge, vi får motion, vi ved hvad vi kommer i munden, og vi begrænser CO2 udslippet (vores grøntsager skal ikke fragtes).
De grøntsager man selv hardyrket smager altså bare bedre end de man køber.

Det kan ved simpel metoder lade sig gøre at opbevare grøntsagerne vinteren over hvis blot de ligger mørkt og frostfrit. De skal dog tilses i ny og næ for at frasorterer de dårlige.

Frugt skal ligges i trækasser og må IKKE være i berøring med stødte frugt. Hvis en frugt er blevet stødt skal den helst anvendes med det samme. Hvis blot der er én frugt der er stødt kan den "smidte" de andre så de hurtigt går i forrødnelse.

Hvis ikke man har lært at holde have, så er det utroligt nemt at skaffe sig viden og lærer det. Der findes mange sider på nettet hvor man kan søge viden, og få svar på de spørgsmål der dukker op.

Jeg håber dette indlæg kan hjælpe jer der har spurgt ind til hvordan man bærer sig ad med at leve for 1 indtægt.

Der er flere råd på beding, så følg blot med på bloggen. Det lønner sig måske.
God sensommer til jer alle her fra husmoderen.

Her er det kål, der dyrkes i køkkenhaven.