En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

fredag den 30. juni 2017

Ramsløg hele året

I foråret hvor ramsløgene var på sit højeste, plukkede jeg rigtig mange, såvel til brug med det samme, men også til at tørre så jeg har til det næste år.

Når jeg tørre ramsløg hænger jeg dem op i køkkenet ved at binde en snor omkring stænglerne, og med selve bladene nedad.
Når de er godt tørre snitter jeg dem og lægger dem på en bradepande og tørre dem yderligere i ovnen på svag varme i et par timer.

Nu er de tørret ramsløg klar til at komme på glas. Noget af det har jeg blandet op med groft salt. Deet kan så bruges i gryderetter, kartoffelvand og/eller i saltlage.

Jeg ved det er lidt sent jeg kommer med dette indlæg, men sagen er den at jeg først nu har fået fuldendt tørringen af ramsløgene. Og har derfor først nu fået lavet ramsløgsalt.

Derudover er tiden faktisk løbet fra mig, og det sker jo i en travl husholdning, som min er.

Mon jeg får mindet jer om indlægget til næste år ? Jeg tvivler, men så kan det være at jeg kommer med et nyt indlæg om ramsløg :)

mandag den 19. juni 2017

Husmoder på dyrtid

Jeg har netop læst en artikel i en landsdækkende avis om husmoderens rolle i krigstider. Det var en ret interesant artikel, fordi den underbyggede de antagelser jeg også har omkring det store arbejde det er at gå hjemme og passe familie og hus.
Artiklen handler om husmoderens rolle under 1. verdenskrig. Om den vigtige funktion hun havde for vores soldater og for vores BNP (bruttonationalprodukt) i hinne tider.
Det var dengang, som nu, husmoderens opgave at lave sund og nærende kost til soldaterne. Maden bestod af mest rodfrugter, frugt og grønt. Ikke så meget kød for det var dyrt og desuden var der en læge, Mikkel Hindhede, der havde studeret ernæring. Han var kommet frem til at mennesker ikke havde så godt af kød, lyst brød og kartofler.
I 1915 udgav han en kogebog, Dyrtidkogebogen. Bogen var tilegnet den sparsommelige husmoder. Bogen gemmer bl.a. på opskrifter af rodfrugter og selleri frikadeller.
Da det meste af det mad som den danske husmoder lavede skulle sendes enten til England eller til tyskeland (soldaterne), var der selv sagt ikke meget tilbage til de som var herhjemme, og derfor blev retioneringsmærkerne opfundet. Maden blev nøje afmålet til hver person, sådan at hver især ikke fik mere end de kunne tilegne sig.
Hindhed lavede den madpyramide som vi kender i dag. I mellem tiden har der dog været andre ideer til hvad der var mest korrekt at spise, men det sjove ved Hindhedes opdagelse er at han vidste at vi tabte os ved ikke at spise så meget kød og brød. Jeg må da sige at han var forud for sin tid, og det var ikke velset at lave om på danskernes spisevaner, dengang.

Ved at læse denne artikel, kom jeg til at tænke på hvor ærgerligt det er at husmoderrollen i den grad er gået i glemmebogen. Og at rollen er blevet nedgjort i mange år. Set medmine øjne er det nok det erhverv der er det vigtigste i et samfund.

Husmoderen var og er stadig den der holder samen på familien. Det er hende der søger for at familien får den korrekte kost og at alt fungere som det skal
Husmoderen er skabt så forunderlig at hun kan varetage mange funktioner på samme tid. Det være sig sygepleje, børnepasning, madlavning og husholdning.
Og den der gør det bidrager i den grad også til samfundets fælles kasse, syntes jeg
Vi husmødre er der når nøden er størts. Det kan mine børn ihvertilfald skrive under på.
Jeg tror ikke der skal herske nogen tvivl om at jeg elsker mit arbejde og min titel "husmoder.
"Dyrtidskogebog" og "Kogebog og opskrifter med indskrænket smør- og kødforbrug"

tirsdag den 13. juni 2017

Sund mad

Her på Egegården får barnebarnet altid sund kost.
Om formiddagen får hun som regel havregrød med mælk og årstidens frugt, ingen sukker.
Til frokost er det brød eller rester af gårsdagens aftensmad.
Eftermiddag frugt og/eller grød.





Det tror jeg ikke der bliver serveret i en en kommunal daginstitution, og da slet ikke i så rolige omgivelser som der er her på gården.
Det er da værd at tænke over inden man vælger at sætte de små poder i vuggestue, dagpleje eller børnehave for den sags skyld.
De 3 af mine børn har været i institution og det fortryder jeg så inderligt. Men den yngste har altid være hjemme ved mor, og det glæder mig virkelig at jeg kom til fornuft. Som man siger "Bedre sent end aldrig".

mandag den 12. juni 2017

Vi slagter høns

Vores gamle høns var blevet gamle. De var næsten holdt op med at lægge æg og jeg har mange æggekunder som spørger efter gode danske æg fra høns som har et godt liv, måtte jeg se resliteterne i øjnene og slagte dem.
Men så er det jo godt vi har fået et nyt hold som kan overtage æglægningen. Dem skriver jeg om senere, for dette indlæg skal handle om slagtningen af de gamle høns.

Katrine og hendes veninde ville lærere at slagte høns, så derfor havde jeg arrangeret at de skulle komme og gøre det under kyndig vejledning af mig.
Katrine har set jeg har gjort det mange gange men hun har aldrig været med til at gøre det.

Det kræver lidt forberedelse at slagte høns. Øksen skal være slebet, der skal koges rigeligt med vand, og hønsene skal indfanges, forbered stedet hvor plukningen skal foregå (se nedenfor i teksten).
Nå de ting er i orden kan man begynde.

Når hovedet er hugget af, skoldes hønen ved blot at dybbe den i det kogende vand. Nu kan fjerene nemt fjernes uden at ødelægge skinnet. Hvis fjerene ikke kan trækkes af med let hånd dybbes fuglen igen i det kogende vand. Gentage denne proces til alle fjer er kommet af.

Det er hyggeligt at plukke høns. Her kan der snakkes om mange ting mens man plukker. Man kan kort sagt ikke foretage sig andet mens plukningen står på.
De unge igang med at plukke

og der plukkes

indvolde tages ud, og Hønen ordnes og klargøres til fryseren

Når hønsene er plukket er det tid til at tage indvoldene ud. Det gøres veda t man skære hønen op lige over endetarmen. Derefter kan man med lethed trække indvoldene ud.
Kråsen ordens grundigt, den kan spises. Hjerte og lever ligges ved hønen i frostposen.
fødderne skæres af og smides på møddingen/ kompsoten.
Fuglen skylles grundigt inden den ligges i pose.

Vi tog de små kommende æg fra (ligger inde i hønen) og kogte dem (det er blommer) og spiste dem til frokost.

Børn kan sagtens være med i det arbejde det er at slagte høns. Vores barnebarn var med under hele processen og hun fulgte med med stor interesse.

Den samme aften fik de høns hos vores datter og svigersøn. Derved kunne børnene få hele processen med. Det at høns ikke bare giver æg, men det er også mad.