En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

tirsdag den 3. januar 2017

Brugbare julegaver

Jeg vil starte dette indlæg med at ønske alle mine læsere et godt og lykkebringende nytår.
Nu er vi alle, forhåbentlig, kommet godt ind i det nye år og hverdagen er atter i gang igen.
Trods at vi er godt begyndt med hver vores hverdagssysler og arbejde, så syntes jeg alligevel at jeg vil fortælle lidt om de dejlige julegaver jeg har fået.
I vores familie har vi ikke tradition for at give hinanden meget dyre gaver, og vi elsker at få oplevelsesgaver. Især oplevelsesgaver hvor hele familien kan være med, vores og min søsters børn er meget familiemennesker. De sætter alle pris på at få familieture i gave.
Nå men jeg fik

  • en ismaskine af min dejlige mand
  • en tur til eksperimentariet af vores søn
  • et fint håndaftryk af vores barnebarns hænder
  • et forklæde fra vores yngste søn og datter
  • julepynt fra Geo Jensen af min mor og hendes mand
  • endnu en familieudflugt som vi ikke ved så meget om endnu, det bliver spændende. 
  • Derudover fik jeg nogle antikke duge som min mors mands farmor har syet. Dem tog jeg et billede af så I kan se dem, jeg syntes de er smukke.

Alt i alt syntes jeg det var nogle dejlige gave alle sammen, og jeg glæder mig til familieudflugterne.
Det skal lige siges at vi har givet hele familien en tur til Andelslandsbyen Nyvang ved Holbæk.
Jeg havde ligeledes strikket strømper til alle børnene og så skal de på fisketur med deres far i februar måned.
Så som I nok kan se er vi ikke materalistiske i vores familie, og det er noget jeg sætter stor pris på for der er nok forurening i verden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar