En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

fredag den 13. oktober 2017

Forberedelser til julen


Nu kommer den tid hvor vi her på gården begynder at forbedrede julens glæder. 
Julegaverne, medisteren og leverpostejen skal laves. Ænderne er slagtet og lagt i fryseren, 6 styks. De vejer fra 3,2 kg til 4.3. Prøv af forestil dig en duft der breder sig til Mortens/-og juleaften når anden bliver sat ind i brændekomfuret og står der og småsimre hele dagen. Så er det jul på den lille gård og julen er en hyggelig tid.


 


Sildene er fanget og lagt i fryseren. 
Jeg laver gerne stegt sild i eddike.
På billedet ovenfor ser du 2 af de stegte sild. Vi må jo lige prøvesmage, de lækre sild. I morgen laver jeg eddikelagen og så kommer de ud og svømme igen.
Da jeg har gluten allergi bruger jeg havregryn som rasp. Jeg tilsætter salt og peber til havregrynene.Husk vær ikke fedtet med salt til en saltvands fisk, de er nemlig meget ferske i kødet.
Jeg vender først fisken i frisklagte æg fra Betty, Gerda eller en af de andre damer. Ogsidenhen i havregrynene.

torsdag den 12. oktober 2017

Stopning af strømper

Her viser jeg hvordan jeg stopper strømper.
først sys rundt om hullet
inde i strømpen har jeg et så kaldt stoppeæg
Mit stoppeæg



Sidenhen sys nogle tråde på tværs af hullet. De tråde skal bruges til at "væve" på den anden led.

Jeg har set min mor stoppe strømper mange gange i min barndom så for mig er det ingen sag at gøre det. Men det er ikke svært at lære.

På billedet ovenfor ser du en hæl på en strømper som har fået lappet 2 huller. Hølen er det sværeste sted på sokken at lappe, fordi der der et ombuk.

Jeg ved at mange i dag ikke stopper strømper, men jeg er nok en undtagelse. Jeg stopper vores strømper fordi de er hjemmestrikket. Det er dyrer, men i bedre kvalitet, og det tager tid at strikke strømper.
Det man skal huske på her er at vi kun har 1 indtægt at leve for og derfor bliver tøjet lappet her i huset.
Hos os er det ikke bare brug og smid væk.

Jeg føler mig overbevist om at metoden kan findes på youtube.

tirsdag den 10. oktober 2017

Moderne tider

Her på gården er der gang i mange ting. Vi har så travlt at vi har slidt vores hjemmesko op og har måtte investere i nogle nye.






søndag den 8. oktober 2017

Høst tid

Årets 2. efterårsmåned er nu i fuld gang, og efterårsferien står for døren. For mig er det den dejligste årstid.
Skoven fakmer trindt om land og fuglestemme daler. Det er så smukt.
Men det er også årstid hvor vi samler ind til vinterens forråd.
Mit barnebarn og jeg har været ude og samle æbler og pærer op. Vi fik en hel børfuld, og det skal nu laves til æble og pære gelé.
Jeg kan desværre ikke sætte et billede ind af høsten da jeg  troede jeg tog billeder, men detgjorde jeg så bare ikke.
Det er ikke sådan med den teknik.
Jeg vil naturligvis tage billeder af min gelé når jeg når dertil.

Minna Rosa (barnebarnet) og jeg har også samlet kastanjer. De er så flotte i farven og så er de sjove at lave kastanjedyr af.




TIP
Men efterårsferien nærmer sig og en god aktivitet for hele familien kan være, at samle frugt og nødder.
Lav de sjoveste kastanjedyr. Der er kastanjetræer over alt, måske din nabo har et. Og naboen vil blive henrykt over at få smalet kastanjerne op fra plænen.


lørdag den 30. september 2017

De sidste tomater

Nu tror jeg at langt de fleste mennesker har høstet det sidste i deres drivhuse. Men sådan er det ikke hos min datter og svigersøn, de er at drukne i tomater, som stadig sidder på panterne i drivhuset.

  Forleden kom vores datter med en pose tomater og så bedende på mig, hvorefter hun sagde "gør noget ved dem her" og rakte mig en pose med tomater. Tomaterne får for lidt lys og varme nu i drivhiset. derfor modner de deres tomater i deres fyrrum.

   Jeg bad hende sætte dem i spisekammeret, så ville jeg tage hånd om dem senere.
Det gjorde jeg så i dag efter en lang gåtur med hundende. Når jeg går med hundene får jeg mange gode ideer, og det var også her jeg tænkte at jeg ville lave en tomatpuré.

   Tomaterne var lidt runkne og havde tegn på at de skulle bruges nu.
Jeg skyllede dem, skar blomsten ud, og kogte dem med rosmarin, timian og uden vand. Uden vand fordi de var ret vandholdige inde i.
Jeg tilsatte endvidere eddike, den mørke, og lidt rørsukker
Efter kogningen blendede jeg tomaterne og kom indholdet på rengjorte og skoldet flasker.
Jeg har nu fået den lækreste puré,som jeg kan bruge til kødretter.


tomaterne kogt og blendet


Tomater p åflaske

mandag den 4. september 2017

Simremad

Nu kommer den skønne årstid hvor vi skal have simremad. Jeg elsker sensommer, efterår og de grøntsager der følger med denne årstid.
Gulerødder, porre, selleri, kål, rødbeder, persillerod, pastinak og mange andre lækkerier som bliver høstet lige om lidt.
Det bedste ved det hele er at det er billige og sunde afgrøder, som er rig på kostfibre, og derfor er de gode for vores maver.

Når jeg laver simremad bruger jeg gerne en så kaldt rodfrugteblanding. Vel at mærke rodfrugter som vi selv har dyrket i vores have. Så finder jeg en klump (kød, svin eller kalv) i fryseren, og så går jeg i gang med at lave smiremad.

Først gnider jeg kødet med salt og peber, og derefter bruner det af i en gryde med smeltet smør. Når kødet er brunet tilsætter jeg vand så det dækker kødet. Kødet småsimre i ca. 1 time, derefter tilsætter jeg de ordnet grøntsager, som jeg har skåret i mindre stykker.
Det koger op og så sætter jeg det i min høkasse og der får det lov til at stå 3-4 timer, nogen gange længere.
Når vi er ved at skal spise varmer jeg det lige igennem hvis det er nødvendigt. Til retten som er vist på billedet har jeg dog flottet mig og kommet lidt fløde i inden serveringen. Du kan også bruge cremefine eller lidt mælk. Jeg har brugt fløde fordi det jævner fungen lidt.
Hvis man syntes man er blevet lidt for trivlig kan man også jævne fungen lidt med en almindelig meljævning. Eller man kan også spise retten som den er, men så bliver det mere en suppe, og bør serveres på dybe tallerkner.
Når retten har stået i høkassen er kødet er så mørt at det falder fra hinanden, men det har bevaret smagen, fordi det ikke er blevet bulderkogt. Der bliver den lækreste fung ud af dette kød og rodfrugterne
Til simremad servere jeg kartofler eller ris, og et godt stykke groft brød til.
Til maden på billedet har jeg brugt persillerod, selleri og lidt porre. Men det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan komme i en ret som denne.

Simre er for mig ofte billig mad, da vi selv slagter og vi har de fleste råvare selv. Men rodfrugter bliver billige nu, så det er bare med at spise massere af dem.
Du spare meget på energien ved at sætte din mad i en høkasse.
Billedresultat for billeder af simremad
simremad fra Egegården

De råvare jeg skal købe henter jeg hos min lokale købmand i Sandved, derved skal jeg ikke starte min bil, og det er for mig lige med en besparelse.

torsdag den 31. august 2017

Min gå- i-gården-trøje

Når man bor på en gård som vores, og lever som vi gør, skal jeg ofte igennem vinteren et smut i ud. Der skal hentes brænde ind, der skal åbnes for høns, der skal samles æg ind, der skal hænges tøj op og tages tøj ned og så skal der ryddes op efter vores hunde i gårdspladsen. Ja jeg kunne blive ved med at finde på ting jeg lige skal.
Det er,med andre ord, mange gange i løbet af en dag jeg skal et hurtigt smut ud.
Derfor er jeg nu igang med at strikke en trøje jeg lige kan tage på når jeg skal ud.

Se den her.
Mønstret er Marius-genser (gammelt norsk mønster). Trøjen skal klippes op foran, hvorefter jeg strikker en kant på med knaphuller. Jeg tror jeg finder nogle knapper i mine gemmer, for at få brugt noget af det jeg har i forvejen.
Da knapper er meget dyre, hører jeg til dem som klipper knapper af gammelt brugt tøj. De kan så udemærket bruges igen et andet sted.

onsdag den 30. august 2017

Mit Bajersk brød

Her på Egegaarden kan vores øl godt blive for gammelt. Det er ikke fordi at vi er afholdsmennesker, men der bliver bare ikke drukket ret meget i vores hjem. Og derfor kan det godt ske at vores øl bliver for gamle.
Når det sker at vore bajere overskrider salgsdatoen, bliver de ikke smidt ud. Nej de bliver brugt til brødbagningen.
Jeg bruger ikke ret meget gær, generelt, men noget skal der jo til at få brøddejen til at hæve. Og for at drøje på gæren kan jeg finde på at bruge sådan noget som gæret æbler, surmælksprodukter og øl. Når jeg bruger øl er det for det meste mørk hvidtøl. Det giver brødet en lidt sødere smag samtidig med at det smager godt sammen med den nøddeagtige smag fra ølandshveden.

Til dagens bagning har jeg brugt en påskebryg, og resultatet er virkelig godt.
Du behøver ikke være bange for at de procenter der er i øllen giver bagslag i form af tømmermænd, og ej hellere bliver du alkoholiker af at spise brødet.
Alkoholen fordamper under bageprocessen.

Opskrift på mit bajerske brød.

10 gr. gær
½ fl. øl (alt slags øl kan bruges) (flaske = almindelig flaske og ikke ½ liter)
1 dl surmælksprodukt
1 l. lunken vand
en lille håndfuld salt

Disse ingredienser blandes, og hviler ca ½ time på køkkenbordet.

ølandshvede sigtet ( på slum)

Nu tilsættes melet gradvist mens der æltes.
Når dejene er samlet men stadig er lidtklistret sættes den til hævning 3-5 timer (hævetiden kan variere alt efter temperaturen i det rum den står i. Jo koldere rum jo længere hævetid). Hold et godt øje med dejen mens den hæver.
Jeg plejer at sige når den er ved kanten af min bageskål er den klar til at blive æltet igen og formet til brød.

Når dejen er færdighævet æltes den grundigt igen. Alt luft skal æltes ud af dejen, ellers bliver brødene til "dovnebrød"(forklaring senere i indlægget).

Nå dejen er godt hævet deles den i 2 portioner og formes til brød. De lægges i hver sin smurt bageform.
Nu hæver brødene igen (klip/skær i overkanten af brødet. Det gavner hævningen og formen på det færdige brød).
hæver til de når kanten på formene og sættes nu i en forvarmet ovn på 150-170 grader (alt efter hvordan din ovn varmer. Deter der nemlig forskel på. Min varme hårdt). BRUG IKKE VARMLUFT.
Bagetid: ca. 50 min.

Mit lækre bajerske brød
TIPS: du kan med fordel tilsætte solsikkekerner til dejen inden du tilsætter melet. Det smager pragtfuldt med lidt Andrea kerner i (Andrea er en dukke fra min barndoms børne TV, og hun spiste solsikkekerner).


Dovnebrød
Jeg lovede lige at fortælle hvad dovnebrød er, og her kommer det så.
I gamle dage var det de unge piger der skulle sørge for at bage familiens daglige brød. Jeg tror at de unge dengang, som nu, havde lidt travlt med alt muligt andet end lige det de skulle. For det hændte til tider at brøddejen ikke blev æltet godt nok og så fik den unge skylden for at lave et dovnebrød.

søndag den 20. august 2017

Ja ja vi har da indlagt vand

Jo vand det har vi da fået indlagt i huset, men det koldt, så det er ikke de store udgifter vi har har på lange bade.
Men det kommer nok når vi får vores badeværelse, og får lavet en eller anden form for fyr.

Ja du læste rigtigt, vi har ikke varmt vand andet end det vi koger eller det fra grukedlen. Vi har heller ikke centralvarme, det vil sige at vi ikke har noget fyr. Det eneste vi har er en pilleovn og så selvfølgelig også vores brændekomfur om vinteren.

Mange ser på os med stor mistro når vi fortæller at vi ikke har noget varmt vand, det er som om de næsten siger (med deres kropssprog)"Det passer ikke", men jo det passer. Og det kan sagtens lade sig gøre at leve sådan.

Men det skal dog siges at vi er ved at lave et nyt badeværelse, men ingen ved hvornår det er færdigt, og ind til da må vi altså nøjes med det vi har.

Det er ikke særligt svært at leve uden et bad og det er absolut ikke svært at leve uden varmt vand, og tænk alle de penge vi spare på den bekostning.

For en god orden skyld vil jeg dog lige oplyse at vi dog bader, men det er bare ikke herhjemme. Svømmehallen og sportshallen bliver flittigt besøgt.
På den måde får vi også rørt os lidt.

Billedresultat for billeder af vandhaner
Måske mit nye badekar. Hvem ved?

mandag den 14. august 2017

Rødgrød med fløde på



Egegaardens rødgrød

Lige dele jordbær, solbær og ribs
Lidt vand
kogeesgodt så bærrene er kogt ud.
Si frugtkødet fra, tilsæt sukker (mængde efter smag) og kog grøden op igen
Jævn med kartoffelmel og lad grøden koge op under omrøring.

Grøden spises kold og med økologisk fløde på.

Når jeg får rødgrød er jeg, i tankerne, tilbage hos min farmor og farfar på Falster. Det er sommer og alt er lutter idyl.

onsdag den 9. august 2017

Mit køkken

Mange af mine læsere har spurgt om de må få et lille kig ind i mit køkken. Det må de da hjertens gerne,så derfor bringer jeg et par billeder her.



med hø/halm i



min høskasse

Når du laver rullesteg

Når du selv laver din rullesteg, er det bedst hvis du ligger svedskerne i blød dagen før i rigeligt vand. Derved suger de meget af væsken og bliver bløde og nemmerer at arbejde med. Resultatet bliver også meget bedre.

Når du står med kødet du skal rulle svedskerne ind i, bør du give det salt og peber inden du ligger svedskerne på.
Efter du har lagt svedskerne på kødet, ruller du kødet stramt om dem. Derefter binder "pølsen" stramt med garn.

Se her hvordan min rullesteg kommer til at gøre sig, når jeg har gjort som beskrevet ovenfor. Den bliver god og fast og nem at skære ud.



Der er ikke noget der hedder uforudsete udgifter!


Nej der er IKKE noget der hedder uforudsete udgifter. Det er der ikke fordi alt hvad du foretager dig ved du kan have den konsekvens at noget går i stykker og skal laves.
Lad mig give et par eksempler.

Hvis du har en bil ved du at den kan gå i stykker....ergo ikke en uforudset udgift.

Du ved at du kan få huller i tænderne....ergo ikke en uforudset udgift.

Vaskemaskinen vil på et tidspunkt stå af, det holder ikke evigt....ergo er det ikke en uforudset udgift. Den ka også gå i stykker og skal laves, hvilket medfører en udgift.

kaffemaskinen dør....ergo ikke en uforudset udgift

Opvaskemaskinen....kommer samme vej som vaske- og kaffemaskine.... ergo ikke en uforudset udgift

Opvaskemask og kaffe mask kan iøvrigt sagtens undværes helt, så slipper man da for den udgift når skidtet går i stykker.
Vi har af samme grundvalgt mange af de materielle ting fra. Det er blot én af årsagerne til at vi kan leve for 1 indtægt.


Billedresultat for billeder af penge

fredag den 4. august 2017

Vi gør klar til efteåret

Nu går sommeren på hæld, og efteråret er ved at melde sin ankomst.
Sommeren i år har i den grad levet op til visen "Danmark nu blunder den lyse nat". Til dem af jer der ikke kender visen kan du se et vers sidst i indlægget, og du vil forstå hvad jeg mener.

Husmoderen har sendt det ene barn til sydafrika for at studere giraffer, men her på gården er alt ved det gamle, og hverdagen er ved at melde sig igen.
Nogen har holdt ferie og har været ude at rejse, mens andre har valgt at være hjemme, som vi

Mellem arbejdet har jeg haft lidttid til at strikke. Jeg har fået strikket mange strømper til familien og det er da også blevet til en swearter til barnebarnet Minna Rosa.
Minna Rosa er helt vild med dukkefilmen "Lille røde traktor", og ja kort sagt så er hun bidt af en gal traktor. Jeg tror omtrandt at det var det første ord hun kunne sige.
Ingen kan køre i traktor her på gården uden hun er med, sådan er det BUM.

Jeg har desværre ikke fået taget et billede af sweateren efter den er blevet færdig, og nu er den gået ud for at sove sammen med bamsen Bulder og Minna Rosa.

Hvad vi ellers har fået tiden til er gå med? jo ser du her er en liste og lidt billeder fra vores "sommerprojekter", og ja nogen projekter vil strække sig over vinteren og måske helt hen på foråret og sommer næste år. Det kommer lidt an på økonomien.




Vers 5
Køer og heste og får på græs
hen over brede agre,
åbne lader for fulde læs,
sejl, som stryger om klint og næs,
byger, som går og kommer,-
det er den danske sommer



torsdag den 3. august 2017

Endnu en artikel

Jeg har hermed den store ære at kunne oplyse jer om at der atter er skrevet en artikel om vores liv her på Egegaarden.
Det ville glæde mit husmoderhjerte om du kære læser vil tage godt imod artiklen.
klik på linket og læs artiklen.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/samfund/berit-nagly-udlever-droemmen-som-hjemmegaaende-husmoder

tirsdag den 1. august 2017

Husmoderen i dagbladet

Husmoderens spareråd i en landsdækkende avis. Det er da herligt at så mange er interesseret, så de store aviser viser interesse.
Læs rådene på nedenstående link.



https://www.kristeligt-dagblad.dk/samfund/10-gode-raad-til-dig-der-flytter-hjemmefra

Daginstitution, hvad koster det reelt?

Dette indlæg skal ses som en følge af indlægget "hvordan får man råd". Det bør også ses som en af de overvejelser som gik igennem vores hoved, da vi valgte at jeg skulle arbejde i hjemmet.

Det er meget dyrt at få sine børn passet i offentligt regi, det skal der ikke herske nogen tvivl om. Men hvad det reelt koster vil jeg forsøge at forklare i dette indlæg.
Det jeg ikke vil komme ind på er hvordan børnene har det med at komme i institution. Det er nemlig en anden historie. Og det vil jeg komme ind på i et andet indlæg.

Det offentlige betaler  2/3 dele af det den reelle pris for at have 1 barn i daginstitution. Det vil sige at hvis man har en forældrebetaling på 2500,- kr. pr. måned for at få sit barn passet i en offentlig institution, så koster det det offentlige yderligere 5000,- kr.
Derved bliver den oprigtige pris for 1 institutionsplads på 7500,- i alt, hvoraf egenbetalingen. Det er mange penge som fiser ud af kommunekassen hver måned. Dertil skal man jo tillægge de som har helt eller delvis friplads.



Det er mange penge for såvel forældre som for den kommunale kasse, og de penge kunne bruges bedre andre steder.
Privat: bedre råd til at den ene forældre er hjemme
Offentligt: at give vores børn en bedre skolegang og uddannelse
PENGENE FOSSER UD AF KASSEN

Men hvem skal så passe børnene kan man så spørge? Jo det skal vi da selv som forældre. Det må da tjene til alles bedste.

Og hvordan får man som forældre råd til at gå hjemme og passe sine egne dejlige børn?
Dertil kan jeg kun henvise til indlæg af den 29. juli 2017.

Jeg og min mand har klaret det i mange år og det er noget af det bedste vi har gjort for vores børn og vores samliv.
Her er ingen stress og jag.



Dyrk dine egne afgrøder og spar penge

Som et led i det at skulle leve for 1 indtægt, har vi valgt at dyrke vores egne grøntsager.
Derved spare vi penge, vi får motion, vi ved hvad vi kommer i munden, og vi begrænser CO2 udslippet (vores grøntsager skal ikke fragtes).
De grøntsager man selv hardyrket smager altså bare bedre end de man køber.

Det kan ved simpel metoder lade sig gøre at opbevare grøntsagerne vinteren over hvis blot de ligger mørkt og frostfrit. De skal dog tilses i ny og næ for at frasorterer de dårlige.

Frugt skal ligges i trækasser og må IKKE være i berøring med stødte frugt. Hvis en frugt er blevet stødt skal den helst anvendes med det samme. Hvis blot der er én frugt der er stødt kan den "smidte" de andre så de hurtigt går i forrødnelse.

Hvis ikke man har lært at holde have, så er det utroligt nemt at skaffe sig viden og lærer det. Der findes mange sider på nettet hvor man kan søge viden, og få svar på de spørgsmål der dukker op.

Jeg håber dette indlæg kan hjælpe jer der har spurgt ind til hvordan man bærer sig ad med at leve for 1 indtægt.

Der er flere råd på beding, så følg blot med på bloggen. Det lønner sig måske.
God sensommer til jer alle her fra husmoderen.

Her er det kål, der dyrkes i køkkenhaven.

lørdag den 29. juli 2017

Hvordan får man råd

Hvordan får man råd til at den ene part går hjemme og passer hus og børn? Det hurtige svar er "sæt tæring efter næring". Men det kræver vidst også en lidt dyberer forklaring.
Spørgsmålet fik jeg stillet her forleden dag af en ung kvinde, som gerne ville blive til noget her i livet. Hendes store ønske var at have muligheden for at kunne være i hjemmet når hun engang fik børn.
Spørgsmålet fik mig til at gå i tænkeboks, for hvordan får man forklaret på en enkelt måde at det godt kan lade sig gøre, hvis blot man tænker sig om og bruger sin penge med største omhu.

For os har det ikke altid været let at få pengene til at slå til, men det er gået.Men kun fordi vi har villet det. Og fordi vi har den overbevisning at det er det der er bedst for familielivet

At planlægge et familieliv hvor den ene part er hjemmegående handler først og fremmest om prioritering. Man skal gøre sig helt klar på hvilke værdier man ligger vægt på og så handle ud fra det man beslutter sig for.

Hvordan kan man så gøre det?
Herunder forsøger jeg at skitsere mine råd i punkt form.

1) Stift aldrig gæld andet end til huskøb
-stift ikke gæld i ung alder, og da slet ikke til bil (det er og bliver den dårligste investering man kan foretage).

2) Når man skal købe sit hus/lejlighed er det en fordel man finder det sted man mener man kan bo resten af sin tid. Det er dyrt at flytte.
Jeg vil anbefale at man køber noget på tvangsauktion. Derved kan man få et godt og billigt hus/lejlighed for få penge.

Således kan et budget komme til at se ud for en familie med kun én mindstelønindkomst (årsindkomst 258.000 kr)

Brutto løn: 21.500,- pr. mdr.
Skat:            7.000,-
rest             14.500,- pr. mdr. til udbetaling

Budget 1                                                                                    
HUS
afdrag på hus:     4600
ejedomsskat        350 (varierer)
forsikring            375 (brand)
forsikirng            170(indbo)
strøm                   1000
vand                    720
varme                 1500
ialt                      8715

BIL
afdrag                 
forsikirng            210
vægtafg.              420
Ialt                      3130

MEDIER
Tv
internet              1500
telefon
ialt                     1500

BØRN:
institution          4000
firtidsinteresser   100
ialt                    4100

udgifter ialt 
pr. mdr.          17445     


Forklaringer til budget 1:

Huslån på et hus til 1 mill.:
mdr.ydelse før skat på et oblikationslån (2%)
Jeg har ikke inddraget penge til vedligehold af bolig fordi det varierer fra boligtype til boligtype. Men det bør medregnes når man ligger et budget.

Hvis man vil siide billigere end i et hus til 1 mill. kan det sagtens lade sig gøre.
Man kan finde et billigt hus på tvangsauktion, og hvis man er ferm med sine hænder og kan renovere et hus efterhånden som man får råd, så er der mange penge at spare.

Børne institution:
Mange har deres børn i institution i dag. Årsagerne kan være at de føler at børnene har bedst af det, fordi de skal socialiseres. Og så er der dem der føler sig presset til det fra samfundets side. Derfor har jeg valgt at tage den med i budgettet.
Er absolut ikke en nødvendighed og kan spares helt væk når den ene vælger at være hjemme.
I budgettet er der afsat en ydelse som svare til 2 børnehavebørn. Institutionen er dyrer hvis børnene er i vuggestue eller dagpleje

Bil
der skal beregnes et brændstofforbrug som jeg har valt ikke at tage med da det er meget individuelt. Derudover kommer der udgifter til mekaniker mm.
Bil kan undværes hvis den ene part går hjemme. Det der er afgørende her er hvor man bor i forhold til arbejde.

Medier
variere også efter hvilke tvpakker der vælges, og hvilket selskab man har. Men udbyderne kan presses på prisen. Og her er det også et sted der kan spares penge hvis man vælger at den ene part skal gå hjemme.

Jeg ved at der sagtens kan fyldes mere ind i det ovenforstående budget, men jeg har valgt at tage de mest almindelig udgifter for at skitsere hvor mange penge der skal til for at få råd til at betale de mest almindelige udgifter.
Budgetter skal blot ses som et udkast, og give en forståelse for hvor vigtigt det er at have tjek på økonmien.

I det ovenfor stående budget fremgår det tydeligt at der er et stort underskud hver måned. Det giver IKK PLADS til leveomkostninger,mekanikerregninger, vedlighold til huset, øvrige aktiviteter. Der er et underskud på -2945,- kroner.
regnstykke
løninkomst   14.500
udgifter        17445
underskud    -2945

Nedenfor vil jeg forsøge at redegører for hvordan et budget kan se ud hvis den ene part er hjemmegående, og daginstitutionen er bortfaldet, huslånet er mindre (pris på hus 2-300.000,00 kr.) og bilen er sparet væk.
Indtægten er den samme som på budget 1.

Budget 2

HUS
afdrag på hus:     3400
ejedomsskat        350 (varierer)
forsikring            375 (brand)
forsikirng            170(indbo)
strøm                   1000
vand                    720
varme                 1500
ialt                     7515

BIL


MEDIER
Tv
internet              1500
telefon
ialt                     1500

BØRN:
fritidsaktiviter     100
ialt                     100

udgifter ialt 
pr. mdr.         9115

Regnestykke
lønindkomst 14500
udgifter           9115
overskud       5385   

På budget 2 kan det med nød og næppe lade sig gøre at overleve, ommen det bliver stramt. Der kan i budget 2 godt spares yderligere på medieposten.
Deruover er det vigtigt at forstå at budgetterne er lavet ud fra en mindsteløn. Det er dog de færreste der får den.
Har man en håndværkeruddannelse vil lønnen være omkring 350-400.000 kr pr år. hvilket vil give en nettoløn på ca.19.000-22.000 pr. mdr. Det er 5-7000 kr. mere om måneden.
Det vil dermed betyde at der vil være råd til en bil der vel at mærke er købt kontant, og der vil også være lidt luft til at kunne spare op og til vedlighold af hus/lejlighed
Endvidere er det vigtigt at se på hvilke hulånetype der er den billigste. Jeg har i mit eksempel valgt det mest sikre, men absolut ikke det billigste, sådan som renten er nu.
Valg af lånetype har i den grad betydning for hvormeget man få udbetalt at sin løn hver måned. (fradrag).

Tallene i budgetterne er fundet på BRF, SEAS-NVE, Yousee, og er en blot en beregning og kan variere.

Sådan gør vi:
1) fundet et billigt hus
2) har ingen billån
3) lever yderst sparsommeligt i hverdagen
4) køber ikke slik, nutella, pålægschokolade, kort sagt vi køber det der er nødvendigt og ikke andet (aldrig fredagsslik, men i stedetet frugtbord eller et ostebord.Det rækker i flere dage og så er det sundere)
5) bruger ikke unødigt penge
6) kører efter den devise at når du bruger 100,- skal du tjene 200,-. Det afholder os fra fristelser.
7) køber vaskenødder (vaskemiddel til tøjvask). Det koster 170,- for 1 kg. og der er til 1 års forbrug.
8) køber ikke køkkenrulle. Vi bruger karklude.
9) køber sjældent plastik poser, folie, film mm., der er ikke nogen grund til det. Vi bruger      opbevaringsbokse i stedet. De kan anvendes mange gange over mange år.
10) kører ikke i vores bil uden det er aller højst nødvendigt.
11) forhandler med teleselskaber om prisen på telefoni, tv og internet, og splider dem ud mod hinanden.
12) tjekker alle regninger inden de betales. Der er mange penge at hente her. For der snydes meget, om det er bevidst eller ej, det ved jeg ikke men der snydes kan I tro. Den sidste jeg tog i at snyde var for et beløb på 1200 kr.

Jeg ønsker jer god læseløst, og der vil komme flere spareråd i de kommende indlæg.




onsdag den 19. juli 2017

Bønner og Madma blå

Kaffebønner er ikke bare kaffebønner. Nogle er bitre andre er stærke, og så er der dem der er fremstillet under ordentlige arbejdsforhold, som samtidig er økologiske. Det er præcis dem jeg bruger, nemlig fair trade
Bønner og Madam Blå

Jeg køber bønnerne hos den lokale købmand i Sandved. Der hvor jeg ligger alle mine indkøb.
Bønnerne er hele og jeg maler dem på min kaffemølle.
Kaffe der er fremstillet smager mere frisk, så derved kan gæsterne på Egegaarden altid få frisk kaffe.

Jeg fremstiller kaffen på gammeldaws manér. Det vil sige at jeg koger vandet på en kedel og derefter hælder jeg vandet over de malet bønner som er hældt i kaffeposen på min madam blå kande.

Kaffeposen er en pose der er lavet af bomuld og er meget fint vævet. Den kan skyldes igen og igen og er derfor billig i drift.

Kaffebønner er godt nok noget dyrer end de malet bønner, men jeg skal fratrække udgifter til en ny kaffemaskine (sådan en har jeg ikke), udgifterne til kaffeposer af papir har jeg heller ikke og udgifterne til strøm (kaffemaskine) jeg bruger gas om sommeren og brændekomfuret om vinteren. Så summasumarum, så tror jeg det bliver det samme.

Jeg kan vel godt sige at jeg får kvalitet, som ikke koster mig ekstra.




mandag den 17. juli 2017

sommersysler

Selv om temperaturen siger noget andet, så kan vi ikke komme uden om at sommeren er over os. Det er ihvertilfald efter kalenderen at dømme.
Hos os på Egegården har vi ret mange opgaver at skulle klare på denne årstid. Vi skal blandt andet sørge for at derer lavet noget brænde til komfuret til vinter. Jeg skal hilse og sige at det IKKE er sjovt at skal ud og hugge og flække brænde om vinteren, bare fordi der ikke er mere på lager.

Ved siden af brænde-frem-stillingen skal jeg også sørge for at der er strikket strømper til familien. De strømper som skal stoppes skal selvfølgelig også være klar til endnu en sæson med kulde.


Udover sommersyslerne og fremstillingen af sokker, skal jeg også se efter vores lille barnebarn. Hun må være med i de daglige gøremål, og det nyder hun i fulde drag.
Der laves frikadeller. Hænderne er naturligvis vasket grundigt

Test smagning af frikadeller

Kartoffel- opgravning

Og bringes til køkkenet
Vi passere på billedet ovenfor vores brændenældebed. Mon ikke jeg skal til at fremstille strømpegarn selv? ( læs forrig indlæg). Jeg mangler jo bare fårerne :)

De sysler som er nævnt ovenfor er blot et lille udvalg af hvad vi går og får tiden til at gå med. Ud over dem skal jeg stadig sørge for mit huslige arbejde, så som madlavning, bagning, rengøring, passe vores lille barnebarn (mor og far er nød til at arbejde i sommer), vaske tøj og være torvholder for familiens sammenkomster og aftaler.

Jeg elsker mit erhverv og er meget ked af at det er så nedprioteret i vores samfund.

Linkehoser af nælder og uld

Som mange af jer sikkert ved har jeg, i min husholdning, meget fokus på miljøet. Derfor er jeg begyndt at strikke strømper af garn hvori der ikke er nylon.
Nylon er et plastprodukt, og derfor forurener det i naturen når det bort kastes.
I stedet er der kommet et garn hvor der er nældefibre i. Det skulle efter sigende være stækere end nylon.
Her er det første par jeg har strikket.


Idag drager jeg til min garnbutik, MaskeradeGarn i Fuglebjerg, for at bestille mere af det garn.
Det er fantastisk lækkert at strikke med, og så er det umådeligt blødt.
På nettet koster garnet 45,- kroner pr. nøgle, men hos MaskeradeGarn kan du købe det for 43,- kroner pr. nøgle.

Det første par er til min mand. Han skal nu være testperson, for at se om garnet nu også er så stærkt som foreskrifterne siger.

lørdag den 15. juli 2017

Egegaarden skifter farve

I denne weekend står den på kalkning af hus. I den anledning har vi arrangeret vores ældste datter, 2 sønnere og den ene svigersøn til at hjælpe os.
Det var dog kun vores ældste datter der mødte op da vores svigerbarn og ældste søn var syg. Den yngste datter er lovligt undskyldt, hun er i Sydafrika for at studere giraffer for Zoologisk have i københavn. Den yngste søn er teenager og har alverdens undskyldninger for at undgå arbejde. Men vi ved at han bliver helt normal om nogle år.
Jeg passer hus, barnebarn og madlavningen som altid.

Se nu blot her hvor fint det bliver.


En stor tak til Katrine for hendes indsats, og en stor tak til Sebastian for at løbe erinder for mig hos købmanden, trods alt :)


tirsdag den 11. juli 2017

Smør og brød

Til formiddag har Minna Rosa og jeg lavet smør, bagt brød og boller. Minna Rosa elsker kærnemælken der kommer fra vores smørproduktion.

Det er dog noget dyre at producerer sit eget smør end det man køber i butikken, men ved at producerer selv ved jeg præcis hvad der er i og hvormeget salt der er brugt.

Kærnemælken er siet fra smøret. 
Minna Rosa drikker den dejlige kærnemælk, som netop er fremkommet fra smørproduktionen

Det at lave smør tager næsten ingen tid. Fløden hældes i en skål 1 døgn før det skal piskes, dog tilsat 1 spsk. kærnemælk fra forrige produktion.
Dagen efter piskes fløden til den skiller. Hæld den i en si og lad den stå og dryppe af over en skål. det der drypper fra er kærnemælken.
Smøret kan godt blive ved med at "svede" lidt, men det er kun kærnemælk, så det betyder ikke noget.
Jeg "maser"gerne smøret lidt med en ske for at få så meget kærnemælk ud som muligt inden jeg lægger den i smørskålen og blander det med lidt salt (efter smag, og kan dog undlades).

Tip: hvis man ikke kan lide at drikke kærnemælken kan det så udemærket bruges i bagværk, så smid det ikke ud.

Minna Rosas boller og mit sigtebrød

mandag den 10. juli 2017

Besøg af fotograf på Egegården

På Egegaarden har vi tit gæster, og det holder jeg meget af, ja jeg tør godt sige at jeg ligefrem elsker det. Vi nyder at have folk omkring os.

Forlenden dag havde vi et noget anderledes besøg. Det var af en fotograf og hendes assistent, som slog vejen forbi vores gård.
Hun er ved at lave en fotoreportage om familieliv. Hun faldt over vores noget anderledes liv her på gården og her er et uddrag af hvad der kom ud af det.
Hønsegården inden de bliver lukket ud i det fri
Vi spiller bold

Der leges med vand i mormors køkken

Hunden Kvik bag babytremmer

Grønt til hønsene

Fotografen der har taget disse billeder hedder Christine Holm, og hun kan varmt anbefales. Hun er meget dygtig til sit arbejde.
Se gerne på Christines hjemmeside hvad hun kan byde på. Siden er absolut et besøg værd.
www.chfotodesign.dk

fredag den 30. juni 2017

Ramsløg hele året

I foråret hvor ramsløgene var på sit højeste, plukkede jeg rigtig mange, såvel til brug med det samme, men også til at tørre så jeg har til det næste år.

Når jeg tørre ramsløg hænger jeg dem op i køkkenet ved at binde en snor omkring stænglerne, og med selve bladene nedad.
Når de er godt tørre snitter jeg dem og lægger dem på en bradepande og tørre dem yderligere i ovnen på svag varme i et par timer.

Nu er de tørret ramsløg klar til at komme på glas. Noget af det har jeg blandet op med groft salt. Deet kan så bruges i gryderetter, kartoffelvand og/eller i saltlage.

Jeg ved det er lidt sent jeg kommer med dette indlæg, men sagen er den at jeg først nu har fået fuldendt tørringen af ramsløgene. Og har derfor først nu fået lavet ramsløgsalt.

Derudover er tiden faktisk løbet fra mig, og det sker jo i en travl husholdning, som min er.

Mon jeg får mindet jer om indlægget til næste år ? Jeg tvivler, men så kan det være at jeg kommer med et nyt indlæg om ramsløg :)

mandag den 19. juni 2017

Husmoder på dyrtid

Jeg har netop læst en artikel i en landsdækkende avis om husmoderens rolle i krigstider. Det var en ret interesant artikel, fordi den underbyggede de antagelser jeg også har omkring det store arbejde det er at gå hjemme og passe familie og hus.
Artiklen handler om husmoderens rolle under 1. verdenskrig. Om den vigtige funktion hun havde for vores soldater og for vores BNP (bruttonationalprodukt) i hinne tider.
Det var dengang, som nu, husmoderens opgave at lave sund og nærende kost til soldaterne. Maden bestod af mest rodfrugter, frugt og grønt. Ikke så meget kød for det var dyrt og desuden var der en læge, Mikkel Hindhede, der havde studeret ernæring. Han var kommet frem til at mennesker ikke havde så godt af kød, lyst brød og kartofler.
I 1915 udgav han en kogebog, Dyrtidkogebogen. Bogen var tilegnet den sparsommelige husmoder. Bogen gemmer bl.a. på opskrifter af rodfrugter og selleri frikadeller.
Da det meste af det mad som den danske husmoder lavede skulle sendes enten til England eller til tyskeland (soldaterne), var der selv sagt ikke meget tilbage til de som var herhjemme, og derfor blev retioneringsmærkerne opfundet. Maden blev nøje afmålet til hver person, sådan at hver især ikke fik mere end de kunne tilegne sig.
Hindhed lavede den madpyramide som vi kender i dag. I mellem tiden har der dog været andre ideer til hvad der var mest korrekt at spise, men det sjove ved Hindhedes opdagelse er at han vidste at vi tabte os ved ikke at spise så meget kød og brød. Jeg må da sige at han var forud for sin tid, og det var ikke velset at lave om på danskernes spisevaner, dengang.

Ved at læse denne artikel, kom jeg til at tænke på hvor ærgerligt det er at husmoderrollen i den grad er gået i glemmebogen. Og at rollen er blevet nedgjort i mange år. Set medmine øjne er det nok det erhverv der er det vigtigste i et samfund.

Husmoderen var og er stadig den der holder samen på familien. Det er hende der søger for at familien får den korrekte kost og at alt fungere som det skal
Husmoderen er skabt så forunderlig at hun kan varetage mange funktioner på samme tid. Det være sig sygepleje, børnepasning, madlavning og husholdning.
Og den der gør det bidrager i den grad også til samfundets fælles kasse, syntes jeg
Vi husmødre er der når nøden er størts. Det kan mine børn ihvertilfald skrive under på.
Jeg tror ikke der skal herske nogen tvivl om at jeg elsker mit arbejde og min titel "husmoder.
"Dyrtidskogebog" og "Kogebog og opskrifter med indskrænket smør- og kødforbrug"

tirsdag den 13. juni 2017

Sund mad

Her på Egegården får barnebarnet altid sund kost.
Om formiddagen får hun som regel havregrød med mælk og årstidens frugt, ingen sukker.
Til frokost er det brød eller rester af gårsdagens aftensmad.
Eftermiddag frugt og/eller grød.





Det tror jeg ikke der bliver serveret i en en kommunal daginstitution, og da slet ikke i så rolige omgivelser som der er her på gården.
Det er da værd at tænke over inden man vælger at sætte de små poder i vuggestue, dagpleje eller børnehave for den sags skyld.
De 3 af mine børn har været i institution og det fortryder jeg så inderligt. Men den yngste har altid være hjemme ved mor, og det glæder mig virkelig at jeg kom til fornuft. Som man siger "Bedre sent end aldrig".