En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

torsdag den 29. september 2016

Gæster til spisning

Her på Egegaarden skal vi have gæster til spisning på lørdag, og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg elsker at have gæster og samle mennesker om mig.
Når en økonomisk husmoder som jeg skal have gæster, planlægges menuen uger før arrangementet spænder af.
Derved kan jeg købe de fornødne varer i god tid og kan måske være heldig at finde dem til en ordentlig pris.
Lørdagens Menu er:

  • Forret  lakseanretning a la Egegaarden.
  • Hovedretten består at lammesteg, råstegte kartofler og hjemmelavet banaisesovs (jeg laver selv essensen), og dertil lidt stegte rodfrugter.
  • Desserten indtages sammen med kaffen. Desserten består af rigtig gammeldags æblekage med flødeskum og ribsgele.

Lammestegen sættes over sen formiddag og steger ved lav temperatur hele dagen. Kartofler skrældes og skylles og står til de skal i ovnen lige inden middagen.
sovsen kan ikke laves på forhånd da den vil skille og det ser ikke godt ud. Så mens gæsterne synker forretten laver jeg sovsen.
At planlægge sit arbejde på den måde gør også at middagen trækkes over længere tid, og folk når at nyde maden. Dette er også sundt for fordøjelsesorganerne.
Det er med stor, skal vi sige usikkerhed, at jeg serverer lam for vores gæster, fordi jeg ikke ved om de kan lide det. Med lam er det sådan enten kam man lide det ellers kan man ikke. Men jeg våger nu pelsen og gøre det trods alt.
Sidst men ikke mindst. deter vigtigt at alle råvarerne er danske og at dyrevelfærd er i top.

Vin er nøje udvalgt så den passer til den type mad der serveres.
Til forretten serverer jeg en let hvidvin
Til hovedretten en god kraftig rødvin eller øl er også rigtig god til lam
Til Desserten er der flere forskellige dessertvine at vælge imellem.
Der kan træffe a nogle af gæsterne øsnker en sodavand så har jeg selvfølgelig også det.
Det er vigtigt at man husker at sætte frisk koldt vand på bordet også.

Borddækningen er et vigtigt element når der inviteres til middag en lørdag aften, og der vel at mærke, er gjort meget ud af maden.
Jeg dækker ofte bordet om eftermiddagen så har jeg god tid til opnå det resultat jeg ønsker.
Jeg bruger aldrig papirsservietter, jeg anvender mine egne syet eller hæklet servietter. Derudover bruger jeg heller ikke papirsdug eller duge i nervøst velour, det er altid stofduge som er rullet eller strøget.
Lige en lille historie fra mit liv.
Min mormor, som var rullekone, kom engang på visit hos os (vi var ganske unge), og jeg lagde en krøllet dug på bordet. Jeg glemmer A-L-D-R-I-G hendes blik. Hun behøvede ikke at sige noget, hendes blik sagde alt. Siden har jeg ikke lagt en krøllet dug på bordet, så har jeg hellere brugt nervøs velour.
Jeg er nu her på min gamle dage også begyndt at have den holdning at "det ser nu godt ud" med en rigtig glat dug.

onsdag den 21. september 2016

Jeg lever som i fortiden, og det er jeg stolt af

Hvis I vidste hvor tit jeg løber ind i samtaler hvor jeg ikke har den fjerneste anelse om hvad folk taler om. Det skyltes at jeg lever et liv godt tilbagetrukket for omverdenens stress og jag.

I weekenden måtte jeg under en samtale flere gange sige "det ved jeg ikke hvad er", eller godt jeg ikke har sådan noget eletronik. Og da samtalen faldt på det at gå til bageren, faldt jeg i staver over hvornår jeg sidst havde været hos en bager- kom dog frem til at det måtte være 6 år siden.

Når vi er til fest et sted hvor man kommer til at konversere med fremmede mennesker, er det ret morsomt at se deres reaktion når jeg fortæller hvad jeg arbejder med. De drejer lige rundt på hælen og skynder sig at tale med andre (underforstået en hjemmegående er jo ikke så klog og oplever jo ikke noget, eller sagt med andre ord "hun laver ikke noget som helst dagen lang").
Nu er jeg så begyndt at prikke dem på skulderen for at få deres opmærksomhed igen. Derefter begynder jeg og fortælle om min travle hverdag, og så kan det nok være piben får en anden lyd. Langt de fleste syntes det er interessant og spændende, især mændene, de nærmest får et drømmende blik og siger "gid min kone ville det". Og sidenhen kommer de mange spørgsmål ind til mit liv og mit virke.
For god ordens skyld vil jeg gøre klart at det ikke nødvendigvis behøver at være konen der går hjemme. Det er et valg der træffes blandt parterne.

Folk der ikke kender mig må tro at jeg ikke er rigtig velforvaret i hovedet, og folk der kender mig ved at jeg ikke er velforvaret i knolden. Uhh det er skønt med lidt galskab

Til dem af jer der ikke har læst så meget på min blog må jeg hellere fortælle at vi, min familie og jeg, lever som man gjorde det i 1940´erne. Jo den er god nok, du læste rigtigt.
Jeg har ikke nogen opvaskemaskine, ej hellere en kaffemaskine, og snart kommer mit brændekomfur op ellers bruger vi gas. Endvidre har vi ikke centralvarme men en pilleovn som varmer hele huset op. Vi lever kort sagt det enkle liv, eller vi forsøger.
Jeg handler kun hos min lille lokale købmand. Vi ejer en bil men den bliver ikke brugt uden det er meget nødvendigt.

Min omverden kan deles i 3 lejre når det gælder holdningen til måden at leve vores liv på.

Den 1. lejer syntes det er meget forfærdeligt, at jeg ikke kommer ud og realiserer mig selv ude i "det rigtige liv". Nogen tror sågar at det er fordi jeg ikke må for Freddy, men sådan er det ikke skal jeg skynde mig at sige. Det er nok mest et valg jeg har truffet og Freddy har bakket mig op.

Den 2. lejer syntes jeg er meget heldig og modig. Tænk at turde at tage springet og hoppe helt at toget, og tænk at vi har muligheden for at leve for 1 indtægt.
Det sidste vil jeg mene at det er der mange der kan, for det er i bund og grund et spørgsmål om priotering.
Vi rejeser ikke ret meget, vi spare meget i hverdagen. Vi forsøger at begrænse vores udgifter til et minimum, og vi lever meget nøjsomt, og vi genanvender alt det vi kan og derved begrænser vi mentaliteten om "køb, brug og smid væk". Derfor kan det lade sig gøre

Den 3. lejer er dem hvor det har taget laaaaang tid at forstå vores valg. En af min mands kammerater har foreløbig brugt 6 år, og så småt ved at forstå det.

Det er vigtigt for mig at pointere at min livsstil fungere for mig, men det er ikke sikkert den vil fungere for andre. Det er mit valg og enhver har ret til selv at vælge hvordan man skal leve sit liv.
Husk det ;)

Billedresultat for billeder af en husmoder
Det kunne sagtens have været mig på dette billede. Det er sikkert fra starten af 50`erne syntes jeg jeg kan se på kvindens frisure og påklædning

onsdag den 14. september 2016

Forfødning af strømper, en glemt kundskab

Vores kultur er, desværre, blevet en brug og smid væk-kultur, oget bekymre en gammel naturelsker som jeg.
Jo mere vi forbruger jo mere smider vi væk og jo større er forureningen. Derfor vil jeg gerne slå et slag for en gammel kundskab som forlængst er gået i glemmebogen.
Glemmebogen har jeg fundet og her vil jeg illustrere hvordan man sætter en ny fod på en slidt  strømpe.

Slidt strømpe

foden er klippet af
Klar til ny fødder


Jeg får ved forfødning brugt mine garnrester. På den måde får jeg brugt op af det jeg har i stedet for at købe nyt.

Forføddet strømper eller hoser om man vil

På billedet ovenfor ses det færdige resultat. Der er ikke ens men de kan sagtens bruges som arbejdstrømper. De skal jo blot være i en støvle eller i en arbejdssko. Ingen kan se at de er forskellige.
Sådanne par har min mand mange af ;)

tirsdag den 13. september 2016

Mens jeg venter er jeg produktiv

Mens jeg sidder og våger over mit barnebarn som sover så sødt i sin barnvogn, sidder jeg og drikker kaffe og strikker strømper.
Strømpe-strikketøjet kan man have med over alt. Det fylder ikke noget.


For mig er det bare livet.
Jeg er produktiv samtidig med jeg passer baby og slapper af.

tirsdag den 6. september 2016

Spar penge og lev godt

Til dem af jer som har fulgt min blog fra start, ved at jeg sætter en stor ære i at leve så nøjsomt og enkelt som muligt. Jeg sætter en ære i at betale det jeg køber kontant, intet bliver købt på afbetaling.
Men hvordan gør man så det når der kun er én indtægt? Det spørgsmål får jeg tit og det kan besvares ret simpelt. Det gøres ved at være nøjsom og ikke bruge penge på unødige ting.
Her er en liste over hvordan jeg spare penge.

  • køber ikke slik eller andet usundt. Det er ikke nødvendigt
  • Køber ikke ugeblade
  • Kører ikke unødig kørsel i VORES bil (cykler eller går i stedet for)
  • Har ikke den dyreste tv pakke (kunne i følge mig godt helt undværes, men jeg er ikke ene om at bestemme her i hustanden)
  • Skåner tøjet i hverdagen såjeg ikke skal vaske så tit (bruger forklæde)
  • Skifter tøj når jeg skal i byen
  • Bader ikke mere end højst nødvendig. Hvad er så nødvendigt? hvis man har et erhverv hvor man bliver svedig og beskidt er det forståligt at man bader hver dag, men for andre er det ofte nok med 1 gang om ugen. Min farmor og farfar havde ikke mulighed for at bade, da de ikke havde noget badeværelse. Jeg tror de fik bad et par gange om året, og de var aldrig syge, og de lugtede heller ikke grimt. Så det er noget vås hvis nogen påstår at det er farligt ikke at bade hver dag.
  • Har ikke opvaskermaskine (spare på vandet og strømmen, og har ikke de problemer når skidtet går i stykker)
  • Har ikke kaffemaskin 
  • Har ikke elektrisk komfur kun gas og brænde
  • Gør selv rent og pudser vinduer
  • Har ikke 30 grade i stuen. Vi har kun brændekomfur og pilleovn- ingen centralvarmeanlæg
  • Skal have pileanlæg i stedet for at være på det offentlige som koster mange penge. Et pileanlæg passer næsten sig selv. Det skal blot beskæres hver 4 år.
  • Lapper vores tøj når det er gået i stykker, hvis det kan svare sig.
  • Knapper er dyre så derfor klippes knapperne af når tøjet er slidt og skal smides ud.
  • Alt der kan genanvendes bliver brugt.
  • Har ingen tørretumbler (bruger en gammeldaws tørresnor)
  • Dyrker de fleste af vores grøntsager selv
  • Strikker selv vores strømper, og stopper dem når der er hul. Hvis der er stoppet så meget at de ikke længere kan stoppes bliver de til arbejdsstrømper til min mand. Det eneste der er lavet ved dem ar at de er blever forføddet (det vilsige at foden er klippe af og masker samlet op og en ny fod er strikket på)
  • Bruger høkasse hvis vi skal have noget mad som skal simre længe eller hvis noget skal holdes varmt
  • Bruger de bær og frugter der er tilgængelige for mig.
  • Rejser ikke på flyrejser. Kommer af og til en tur til Sverige og Norge for at besøge slægtning,men det er ikke hvert år det sker.
  • Jeg betaler selv hver en regning. Det vil sige at vi ikke har betalingservice. Derved nupper jeg mange fejl og kan hente mange penge fra de pågældende virksomheder. Sidste år havde TDC snyt os for 1300 kroner. Dem fik naturligvis retur uden problemer, en vognmand havde snyt os for rabat- blot nogle eksempeler.
Alt det gør at jeg har råd til at handle hos den lokale købmand. At jeg har råd til at sætte pris på mad af gode råvarer. Og det bedste af det hele jeg har råd og overskud til at passe mit barnebarn. Jeg håber der komme flere af den slags og jeg vil, hvis helbredet tillader og forældren ønsker det, passe dem alle.

Håber du kan bruge noget fra min liste så du kan spare penge og passe bedre på vores natur.

torsdag den 1. september 2016

Skåneærmer og forklæder

Jeg har tørklæde på hovedet når jeg laver mad. Jo jo jeg ligner en vaske ægte bondekone fra 40´erne, ogder er en mening med galskaben. Hør nu bare her.
Jeg bruger forklæde hver dag, for det drøjer på tøjet og på tøjvasken. Det eneste problem jeg har med det er at jeg mange gange er ved at glemme at tage det af når jeg går op til byen for at handle hos min lokale købmand. Men jeg har det på når jeg går med barnevognen, så de lokale har en mulighed for at se en vaske ægte husmor på Nyvej i Sandved.
Historisk set har forklædet en lang historie. Det kan spores tilbage til vikingetiden, men der er som om at det forsvandt i 1960´erne. Samtidig  med at kvinderne skulle ud og realisere sig selv. På samme tid blev tøjet billigere og mere discount - agtigt, så der var råd til brug og smid- væk. Jo vi hoppede alle med på den kultur.
Nu er det desværre blevet sådan at vi bruger og smider væk så meget at vores jord er ved at bukke under for vores griskhed.
Forklædet for mig er enormt praktisk. Jeg har altid en klud ved hånden ogjeg beskytter mit tøj så meget at jeg ikke behøver at skifte hver dag som så mange andre gør. Som beskrevet ovenfor, så drøjer det på tøjet og på vasken. Vand forbruget er på et minimum, da vi grundet forklædet ikke behøver at vaske så tit.


forklædet her ligner mine

Denne kultur er kommet samtidig med at tøjet er blevet billigere (produceret i østen af mennesker som får en dårlig løn og som arbejder under kummerlige forhold). Derudover tjener vi flere penge og samtidig er vi kommet ind på brug og smid - væk kulturen, hvilket jeg personligt syntes er desideret ulækkert.

Skåne ærmer og Kirsten Hyttemaier

Det var nu ikke så tovligt, fordi, der blev virkelig skånet meget på tøjet som jeg var dyrt (dansk produceret). Men der blev også drøjet på vasken og dermed sparet på vandet.
Jeg er ikke begyndt at bruge skåneærmer, men jeg kan sagtens se ideen med det og jeg er absolut ikke afvisende over for at jeg en dag bruger dem.
Skåneærmer er da smarte