En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

tirsdag den 12. juli 2016

Støt den lokale købmand og bliv rigere

Hvordan hænger det nu lige sammen?
Hvis der er flere der støtter den lille lokale købmandsbutik, så har købmanden en mulighed for at kunne købe større mængder hjem og opnår en større rabat hos grosisten. Varerne vil dermed blive billigere i udsalg. Med andre ord billigere for forbrugerne.
Efterfølgende vil der være flere der har råd til at handle lokalt. Der vil komme endnu flere penge at gøre med for købmanden, og det vil give endnu flere rabatter hos grosisterne. Hvilket giver købmanden endnu større mulighed for at sætte varerne ned så vi forbrugere kan spare penge.

Lad mig stille et regnestykke op for dig kære læser
Jeg vil handle for et sted mellem 500-700 kr. om ugen hos min købmand.
Det giver en årlig omsætning på et sted mellem 26000- 36000 dkr.
Hvis vi er 5 kunder der gør det vil købmandens omsætning stige med 130000 til 180000.
Det er mange penge for en lille købmand. Og det er penge der kan hjælpe til med at få flere og billigere varer i butikken.
Mit råd er: gør som jeg, det lønner sig i sidste ende.

Motto:
Støt den lille lokale og bliv rigere.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar