En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

torsdag den 7. juli 2016

Projekt " Brug de lokale"

Jeg har i nogen tid funderet over hvordan jeg ville kunne få råd til at ligge størstedelen af min handel hos min lokale købmand.
Nu tror jeg jeg har fundet de vise sten.
Vores købmand har mange gode økologiske produkter af høj kvalitet, og det vil jeg benytte mig af Derfor vil jeg starte min lille trækvogn op 1 gang om ugen, og vandre op til købmanden for at købe mælkeprodukter, kolonialvarer, frugt, øl vin og vand.
På den måde kan jeg undgå at starte min bil og derved spare jeg mange penge hver uge.

Til dem af jer der skal kører hverdag og derfor ligger jeres handel i de større butikker, vil mene at det ikke kan svare sig at bruge de lokale handlende. Det er, efter jeres mening, for dyrt.
Jeg vil ikke give jer ret fordi, det kan blive dyrt i det lange løb når købmanden lukker og lokalsamfundet dør ud. Det gør det svært for de mennesker som ikke har bil Mange pensionister vil få svært ved at kunne gøre deres indkøb, ligeledes vil mennesker som af en eller anden grund har valgt bilen fra. Yderliger begrundelse er beskrevet nedenfor under "Husk".

De varer jeg ikke kan få hos vores købmand (måske det kommer med tiden, hvem ved?) vil jeg ca. hver 3. mdr. hente på Knuthenlund. Deres udvalg af køb og mel produkter er fra egen produktion og økologiske.

De penge jeg har sparet ved ikke at skulle kører til Fuglebjerg, kan jeg nu bruge på at kører vejen til Knuthenlund.
Summasumarum jeg spare ikke penge men jeg sætter heller ikke til ved at gøre det på den måde. Men dér hvor jeg gør en forskel er i lokalsamfundet og vores købmand.

Ja ja tænker mange nok. Vi får se når det bliver regn, rusk og sne, så kan det nok være at hun sætter sig i bilen. Svaret er nej, dertil er jeg for nærig, og hundene skal jo alligevel luftes så dem vil jeg tage med. Så er der lige slået 2 fluer med 1 smæk.
For mig er der ikke noget der hedder dårligt vejr, men der er noget der hedder dårlig påklædning.

Hvordan udfaldet af projektet bliver vides ikke endnu, men jeg ved hvormange penge jeg har til rådighed hver uge og det skal holde stik.

Til næste år skal vi holde konfirmation og gæt hvem der skal være vores leverandør af øl, vin og vand??
Nemlig LETKØB i Sandved.

Lidt om vores købmand
Hun er en driftig kvinde, som er rar, venlig, imødekommende, slagfærdig og enormt dygtig til det at drive forretning. Og ikke mindst så er hun købmand,  tag ikke fejl af det.
Jeg ser meget op til Marie Louise (til dem af mine læsere som kommer langvejs fra bør jeg oplyse at det det er navnet på købmanden), fordi hun er åben, med på nytænkning og er ikke bleg for at sige sin mening. Kort sagt man har tillid til hende.



HUSK: hvis vi får handlen her til byen vil priserne også blive lavere og vareudvalget vil øges. Sådan er det bare Det kaldes udbud og efterspørgsel.
Husk også at FDB, BILKA, FØTEX, NETTO og alle de andre skal nok overleve. Det kniber mere for den lille handlende.
Husk også køb danske vare fra danske handlende (tyskland=no go)

vores første tur på "storindkøb"

Vores vagthund...Lille Kvik blev lidt træt af gåturen.
Jeg vil forsøge at følge op om projektet her på bloggen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar