En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

mandag den 29. februar 2016

Nogle gode nødder

Jeg er begyndt at vaske tøj......ja altså vasket tøj har jeg jo altid gjort, men nu har jeg fundet nogle gode nødder, som jeg vaske mit tøj med.
Ja ja måske du tænker på nogle andre nødder, men det er ikke den slags nødder, dem kan man ikke vaske tøj i (bare til orientering)
Nødderne hedder Biosa vaskenødder og fås hos netbutikken helsam.
Nødderne kan anvendes til alle typer vask og er utrolig drøje i brug. Når du køber nødderne følger der en bomuldspose med og deri kommes 3-5 nødder alt efter hvor meget tøj der er i maskinen. Mit råd er: fyld maskinen.
Nødderne knuses i posen og kan anvendes optil 3 gange.
Biosa vaskenødder skaber et sund miljø for mig, for dig og i pengepung, fordi de er sunde for mennesker der har allergi, for mennesker der har hudproblemer, for din økonomi og for miljøet da de kan komposteres efter 3 gange vask.
nødderne før og efter brug


billedet taler for sig selv
Jeg giver 139,- kr. for 1 kilo nødder og jeg har regnet ud at der er til ca. 1 år i vores familie. Vi er 3½ personer ( den ½ er fordi vores ældste søn til tider er hjemmeboende).
Det kan man ikke siger vælte budgette, tværtimod syntes jeg det luner på budgettet.
Summasumarum nødderne er gode for dig, miljøet og din pengepung. Og så får du tillige rent tøj.

En opfrisker

Som før beskrevet her på bloggen bruger jeg kun den lyse eddike som skyllemiddel, og det virker fint.

torsdag den 25. februar 2016

Når pengene er små

Vi har nok alle prøvet at pengene i perioder er små. Når det sker er det vigtigt at du har fyldt dit lager med de mest nødvendige ting.

Da min mand er selvstændig erhvervsdrivende og vi kun har hans indtægt at leve for, kan indtægten svinge noget. Det kan være lidt af en udfordring at få økonomien til at hænge sammen, men med nøje planlægning, omtanke og fornuft, så går det.

For at være på forkant med de perioder hvor indtægten er lav, sørger jeg altid for at have rigeligt med følgende produkter på lager:

  • hvedemel
  • rugmel
  • rodfrugter (pakkes ud af den pose de ligger i når du køber det. De ligges et tørt og frostfrit sted dækket til med en lærredssæk)
  • løg (opvares på samme måde som rodfrugteren)
  • kartofler (opbevares på samme måde som løg og rodfrugter)
  • æg
  • olie
  • mørk hvidtøl
  • kaffe ( er ikke livsnødvendigt men noget der skal forefindes her i husholdningen)
Det er alle ting der har en lang holdbarhed, så det skal du ikke bekymre dig om,og hvis du har de ting i huset kan du nemt anrette en beskeden sund middag. 
Du kan også bage brød såfremt du har adgang til vand og det formoder jeg de fleste mennesker har.
Rodfrugterne kan anrettes på mange måder.
Du kan for eksempel tage rødbederne og lave rødbedebøffer, og spise dem på det nybagte brød.
Mange vil sige at man også behøver gær, men det behøver man ikke, da man let kan lave en surdej af rugmel, vand og hvidtøl.

Så er det vel også påsin plads at nævne, vi har altid en velspækket fryser og så kan man jo sagtens. Men fryseren bliver også fyldt når der er overflåd i kassen. 
Hvis ikke du har den mulighed så kan man sagtens leve af rodfrugter og brød længe, og det kan jo varieres på mange måder.

Ovenstående kan man også leve efter hvis man blot vil sætte penge til side i de perioder hvor der er overflåd af øknomiske midler.

Ved at leve sådan mærker vi ikke så meget til at der er stilstand i indtægten.

Ordsprog:
Gem når du har, så har du når du mangler.



torsdag den 4. februar 2016

Jeg læser en bog

Som husmor her på Egegården er der ikke magen tid til at læse, men til tider lusker jeg mig til at gøre det trods den sparsomme tid. Dels fordi jeg vil udvide min horisont og dels fordi jeg vil videre udvikle mit husmoder-koncept.
Jeg læser som regl ikke nyere literatur, men noget der passer mere ind i mit liv og som er mere mig.
For at kunne give dig kære læser ny viden og fornyelse generelt, så må jeg læse litteratur som denne bog.

Min bibel
Gennem ældre litteratur, og min barnelærdom fra min farmor og farfar, henterjeg inspirationen til den måde vi lever vores totalt oldnordiske liv (vores børns fortolkning) på.


Jeg snyder også lidt

De af jer som har fulgt mig i længere tid ved at jeg er tilhænger af bevarelse af vores landsbyer, og de små handlende rundt omkring i landet.
Derfor går jeg meget op i hvordan der kæmpes over alt for at styrke de små lokale samfund, således at de ikke går helt i glemmebogen, som så meget andet har gjort.
De små samfund er en del af vores kulturhistoriske arv og dem skal der kæmpes for.
Der har jeg snydt og læser denne bog som er af nyere dato.
endnu en inspirationskilde
Sådan nu slap det ud........ det var skøøønt. Nu ved hele verden at jeg er totalt håbløs .....tænk at levesit liv på en så simpel måde. Det er der da ingen der gør mere.
Jo min mand og jeg.


onsdag den 3. februar 2016

Egegårdens Mysli

Tykmælk med mysli
Jeg kan godt lide at få lidt surmælksprodukt i ny og næ, og til det spiser jeg mysli, vel at mærke min egen mysli.

Jeg tror nu ikke det er billigere end det der kan købes, men jeg syntes det smager bedre og vigtigsk af alt, så ved jeg hvad der er i.

Jeg bruger

lidt grovvalset havregryn
æbler
nødder af forskellig slags ( det er det dyre)
rosiner

Det hele (på nær rosiner) kommer jeg på en bradepande  og ind i ovnen på 175 grader. Jeg tilser det tit og roder lidt rundt i det for at det skal blive branket og gyldent over alt.
Når det har tagt lidt farve over alt tager jeg panden ud og tilsætter rosinerne.

Alle ingredienserne er efter behov og hvordan man vil have sin mysli.

Tip

Når myslien lige er kommet ud af ovnen smager den godt på lidt vanilieis.

Alle ingredienser er købt hos Købmandsgården i Sandved, som har et pænt stort udvalg af varer.
Støt de små så støtter de dig ;)

Egegården, Nyvej 52 4262 Sandved

Efter magen snak frem og tilbage, med såvel familie som venner, har vi besluttet at vores ejendom skal hedde Egegården.
Det skal den fordi der står et K-Æ-M-P-E stort egetræ i vores have, og det skal desværre lade livet fordi det ødelægger taget på huset og fordi det trykker en stor blodbøg.
Som kompensation planter vi 4 nye egetræer, 1 for hvert af vores børn.
Egetræet er på den måde blevet en slags symbol for os, og derfor skal vores ejendom hedde Egegården.
Til sommer når huset er blevet kalket (Skagens gul) kommer der et navneskilt på, så alle kan se det nye fine, syntes vi da selv, navn.

Egegården som den ser ud anno 2016

Da vi lige har overtaget gården i oktober 2015 har vi ikke fået gjort meget ved haven, eller ved nærmere eftertanke så har vi gjort meget, men der er stadig lang vej igen.
Omme bagved, ud mod marken, skal vi have vores køkkenhave.
Forhaven bliver en blanding af en prydhave og frugttræer.

Køkkenhaven

Her på gården er vi så småt ved at forberede vores køkkenhave. Det kræver noget arbejde da ejendommen har ligget øde hen i mange år, så haven har fået lov til at gro vildt.
Der er mange træer der både skal fælles og er blevet fællet. Det giver brænde til vores brændekomfur til næste vinter.
I de lange mørke vinteraftener planlægger vi hvad vi skal have i køkkenhaven. Vi tegner hvordan haven skal opbygges. Det gør at man får styr på sædskiftet i de kommen år.


Her var helt tilgroet og næst lukket inden vi gik i gang med rydningen af stykket.

tirsdag den 2. februar 2016

Ketchup, leverpostej og strømper

Så er vi ved at løbe tør for ketchup og leverpostej, så jeg har i formiddag arbejdet i køkkenet. Hvilket jeg også ynder, jeg tror godt man kan sige at det er det bedste rum i huset og mit værksted.

Under fremstillingen af ketchup besluttede jeg at  jeg ville lave lidt om på opskriften. Dels for at prøve noget nyt og dels for at bruge nogen af de krydderier jeg har haft stående længe.
Som stivelse brugte jeg kartofler.

Jeg brugte 17 mellemstore tomater

3 søde æbler

4 store kartofler (stivelse) nyhed

3 tsk. tørret ramsløg nyhed

2 tsk. basilikum (tørret) nyhed

Arbejdsgang:
Skyld tomaterne og skær blomsten fra, og kær dem i mindre stykker.

Skrald kartoflerne skær dem i små stykker.

Fjern kærnehuset fra æblerne.

Kom det hele i en gryde med ekstremt lidt vand (skal lige dække bunden) og kog det godt mørt gerne i 45 min.

Efter kogning blendes det med en stavblender.

Kom ketchupen i rengjort flasker (vær opmærksom på at det er rengjorte og skoldet godt, derved kan du slippe for at komme atamon i = sundere og du spare penge ).


så er der ketchup til et par dage

Man kan komme mange forskellige kryderier  i sin ketchup, men man må ikke forvente at smagen er den samme som den ketchupman køber.
I den kechup man køber er der en masse tilsætningsstoffer, je jeg tror at hele europas vejnet er i (E- nummere).
Såfremt man ønsker den tykkere kan man "jævne" den med kartoffelmel.
Når man kommer æbler i sin ketchup skal man huske at de gære og derfor kan denne ketchup ikke holde så længe som en ketchup uden.
Vi her i huset syntes bare at æblerne giver en mere fyldig smag.

Leverpostej

Postejen netop kommet ud af ovnen
Den var gjort klar til ovnen for den skulle jeg blot tage op ad fryseren og komme den i ovnen.
Jeg har stadig 3 posteje tilbage i fryseren, så der går lidt inden jeg skal igang med at lave en ny portion.

Der er da ikke noget så lækker som et stykke hjemmelavet leverpostej på et hjemmebagt rugbrød med hjemmesyltet rødbeder, vel?!
Mums et stykke med leverpostej



Nu til strikningen af strømper til familien og lidt til butikken

mandag den 1. februar 2016

En helt almindelig søndag

I går var det, som bekendt, søndag, og jeg skulle bage brød til den kommende uge.
Det blev til 1 bradepande fuld boller og 1 bradepandefuld frokostboller (dem har jeg blot lavet lidt større end almindeligeboller, og så har jeg trykket dem lidt så de ikke bliver for høje).
Der kunne også blive til 1 lille brød.

froksotboller

Bollerne

Her får du min opskrift på disse boller/brød:

1 l. sødmælk
1 pk gær
1 tsk salt
125 gr. smør
1 spsk. honning
ølandshvede
100 gr. solsikkekerner

Sødmælk og smør kommes i en gryde og varmes op til ca. 40 grader.
Gæren opløses med salten i bageskålen.
mælken, smøret blandes med gæren, og smørklumperne mases godt ud inden honningen og solsikkekernerne hældes i.
Nu tilsættes mel og der æltes til dejen er samlet men er noget klistret. 
Sæt dejen til hævning ved stuetemperatur. 
Når den er færdighævet har den fået dobbelt størrelse.
Tænd ovnen på 175 gr. (ikke varmluft, da det får dejen til at "udtøre")
Del dejen i 4 lige store dele og brug 2/4 dele til boller (ca. 20 stk.). 1/4 til frokostboller (skal være større end bollerne, ca. 10 stk.). Det sidste del formes til et brød og kommes i en smurt brødform.
Stil det hele til hævning.
Bollerne bages først, efter de har hævet i ca. 30 min. Pensel dem med æg inden de sættes i ovnen. Bag dem i ca. 15 min.
Nu er det frokostbollerne der skal pensles og bages. Bag dem ligeledes i 15 min.
Så er det brødet. Pensel det og bag det i ca. 40 min. Men hold godt øje med det for det må ikke brankes.
Ovne er forskellige og min ovn kan godt være lidt hård med overvarmen og derfor kan mine brød godt blive en smule mørke hvis ikke jeg holder øje med dem.
Brødene her er alle bagt på 2. nederste ribbe, men i andre ovne kan det være de skal flyttes til midterste ribbe.

Alle de ingredienser jeg har brugt er økologiske, da jeg er værner meget om vores miljø

God fornøjelse

Tunsalaten


Udover bagningen fik jeg lavet tunsalat til at komme i frokostbrødene.

Min Tunsalat:

1 dåse tun (i vand eller olie, det er ligegyldigt havd du vælger)
ca. 1 dl cremefraishe 18 % (den magre kan også bruges)
saften fra ½ citron
1 dåse torskerogn
salt og peber efter smag (kan også undlades)
evt. lidt majs (kan undlades)

hæld tun i en si og lad væden dryppe fra.
mos torskerognen i en skål
vrid tunen godt så al væden er ude, og bland den med torskerognen.
Tilsæt cremefraish, citronsaft, majs (hvis ønskes), salt og peber (smagssag)

Salaten smager pragfuldt i en froksostbolle pyntet med et salatblad og en skive tomat.
frokostbolle med tunsalat.
I denne bolle har jeg brugt spidskål, da det var det jeg havde hjemme.

Bollerne får top karakter af de hårde dommere som jeg bor sammen med. 

god appetit.

Kalvebryst

Samtidig med bagningen havde jeg sat et kalvebryst over, som vi skulle have til middagen kl. 18.
Brystet kogte jeg i min støbejerns gryde sammen med løg og gulerøder.
Da kødet have kogt i ca. 5 timer, lavede jeg sursød sovs af fongen og som tilbehør fik vi kartofler og de løg/gulerøder som kødet havde kogt sammen med.
Det smagte pragfuldt.

Og der kom gæster

Og de åd.........
Da jeg var færdig i køkkenet kom der gæster til kaffe. Nogle kom uanmeldt og andre kom som aftalt.
Til kaffen fik vi de nybagte boller, næsten alle blev spist

Så lige en ting mere.

Husk når du handler ind næste gang, så brug den lokale købmand og ikke de store koncerner. Spørg din købmand om han eller hun vil tage varer hjem til dig. Det vil de somregl gerne.

Ja sådan gik min søndag, og hvor har jeg nydt den i fulde drag.