En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

onsdag den 9. december 2015

Pebernødder

Julen står som bekendt for døren, og derfor er der travlt i mit lille køkken med julebagningen.
Idag har jeg bagt pebernødder af en opskrift fra 1729.
Opskriften har jeg fra en bog "Historien om danskernes mad i 15.000 år".

den færdige dej klar til brug
 Den var ikke nem at trille, men jeg fandt ud af at hvis jeg strøede lidt økologisk mel på bordet gik det som smurt.
Der er ikke nogen former for hævemiddel i denne dej, men der er mange æg og det bevirker at kagerne hæver.
De lækreste Pebernødder
Jeg tror ikke denne portion rækker til jul, men så må jeg jo bare i gang igen. Hvilket ikke gør noget for jeg elsker det.
Det bedste ved at spise kager som man selv har bagt, er at man ved hvad der puttes i munden.
Og så er det vigtigt for mig at pointere vigtigheden i at anvende økologiske danske produkter i det omfang det lader sig gøre.
Min smagsdommer giver kagerne 8 på en skala hvor 10 er det bedste. Jeg må sige det er en hård dommer. Kritikken går på at de smager lidt for meget af lakrids (der er anis i). Det kan jeg gøre noget ved i næste portion.
Nu til vil jeg skynde mig at få nogle flere pebdernødder inden det er forsent.

Kilde
Titel: Historien om danskernes mad i 15000 år
Forfatter: Bettina Buhl
Bogen er udarbejdet i samarbejde mellem fødevareministeriet og Dansk landbrugsmusseum, Gl. Estrup.
Tryk: Pernille Henriksen,Hornslet bogtrykkeri

Ingen kommentarer:

Send en kommentar