En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

søndag den 20. december 2015

Julelikør

Så er likørenfærdig.



Den smager fortræffeligt, og mine hårdre dommere giver den 8. Begrundelsen for 8 og ikke 10 er at der er for lidt. 
Se det kalder jeg da god reklame.

Da jeg ikke ved om jeg når at få skrevet flere indlæg på bloggen før jul, vil husmoderen ønsker alle en glædelig jul.

tirsdag den 15. december 2015

Husmoderens rødkål

Jeg har fået lavet den lækreste rødkål, og familien har godkendt den.
Karakter fra de hårdere dommere (1 dårlig og 10 det bedste): 9,9999.
Jeg må sige at det er svært at få et rent 10 tal fra dommerne, men jeg håber det lykkedes for mig en dag.



Opskrift:
1 kg. rå rødkål
50 gr. andefedt (smør hvis du ikke har andefedt)
1 dl. eddike ( den klare)
2 dl ribssaft ( hvis du ikke har ribssaft kan du anvende koncentreret blandet saft)
2 spsk. sukker
1 tsk salt

Rødkålen snittes fint og svitses i fedtstoffet i en tykbundet gryde.

Tilsæt eddike når kålen er blød og faldet sammen.
Kog kålen ved kraftig varme i nogle minutter under låg.
Til saften, salt og sukker.
Kog kålen  ved svag varme i 1 time.

oplysning: Nogen tilsætter sukkeret efter indkogningen. Jeg gør det før da sukkeret bedre kan sætte smag i kålen.
Der kan altid tilsættes mere sukker og salt efterfølgende, såfremt det er nødvendigt.

Hvis rødkålen skal stå noget tid inden anvendelse skal du være opmærksom på at glasset er ekstremt rent, jeg bruger ikke ret gerne atamon, men det kan anvendes. 1 tsk. er nok til den ovenforstående portion.


Mine projekter

Fortiden strikker jeg strømper og babytøj når ikke jeg gør rent, bager eller laver mad.
Jeg syntes lige jeg vil vise dig lidt af det jeg har fået lavet.
Og så er det også blevet til 2 babydynebetræk.
babybukser


Min spisestue omdannet til systue


Færdige dynebetræk til vores barnebarn der kan komme
 hvornår det skal være 

Endnu et par strømper på pinden

Husmoderens ketchup, den bedste

Ketchup min helt egen, som jeg og familien finder bedre end den forrige jeg har lavet.

20 store tomater
en god håndfuld frisk basilikum
4 æbler med fyldig sød smag
2 dl. eddike ( den klare)
3 store kartofler (stivelse)
Skyld og skær tomater og æbler i både
bring tomater, æbler og basilikum i kog i lidt vand (vandet skal akurat dække bunden af grøden)
Når det er kogt godt ud tilsættes eddiken og kartoflerne,og kog til kartoflerne er godt møre.

Ketchuppen tilsmages og hvis du ønsker det kan du tilsætte lidt sukker.
Jeg har ikke brugt sukker i vores ketchup, fordi jeg æblerne jeg har brugt er gode søde. Det giver en naturlig sødme til ketchuppen og det er ikke nødvendigt med alt det sukker. Det er usundt og så koster det også penge.

Efter kogningen og tilsmagningen. blender jeg massen og hælder den på rengjorte flasker.


onsdag den 9. december 2015

Pebernødder

Julen står som bekendt for døren, og derfor er der travlt i mit lille køkken med julebagningen.
Idag har jeg bagt pebernødder af en opskrift fra 1729.
Opskriften har jeg fra en bog "Historien om danskernes mad i 15.000 år".

den færdige dej klar til brug
 Den var ikke nem at trille, men jeg fandt ud af at hvis jeg strøede lidt økologisk mel på bordet gik det som smurt.
Der er ikke nogen former for hævemiddel i denne dej, men der er mange æg og det bevirker at kagerne hæver.
De lækreste Pebernødder
Jeg tror ikke denne portion rækker til jul, men så må jeg jo bare i gang igen. Hvilket ikke gør noget for jeg elsker det.
Det bedste ved at spise kager som man selv har bagt, er at man ved hvad der puttes i munden.
Og så er det vigtigt for mig at pointere vigtigheden i at anvende økologiske danske produkter i det omfang det lader sig gøre.
Min smagsdommer giver kagerne 8 på en skala hvor 10 er det bedste. Jeg må sige det er en hård dommer. Kritikken går på at de smager lidt for meget af lakrids (der er anis i). Det kan jeg gøre noget ved i næste portion.
Nu til vil jeg skynde mig at få nogle flere pebdernødder inden det er forsent.

Kilde
Titel: Historien om danskernes mad i 15000 år
Forfatter: Bettina Buhl
Bogen er udarbejdet i samarbejde mellem fødevareministeriet og Dansk landbrugsmusseum, Gl. Estrup.
Tryk: Pernille Henriksen,Hornslet bogtrykkeri

Opbevaring af brød


Rugbrød og grahamsbrød er efter min erfaring ikke fryseegnet, da jeg syntes de bliver tørre og smuldrende af det. Brød der er lavet på en surdej har en naturlig holdbarhed og kan derfor udemærket holde et par uger i køleskab.
Langtidsbagt rugbrød kan holde sig frisk meget længere hvis det bliver pakket ind i et rent bomuldsklæde når det er afkølet. Derefter skal det puttes i en plastikpose og så i brødkassen med det.

Lys brød er bedst at opbavarer i et pinligt rent viskestykke med en plastikpose omkring. Kom derefter brødet i en brødkasse.
Hvis du er så heldig at have en stentøjskrukke til brødet vil det holde sig frisk længere.

Hvis du opbevarer dit brød i en brødkasse er det vigtigt at den er pinlig ren når du kommer nyt brød i den. Gamle brødkrummer kan "smitte" det nye brød med mug, og derved mugner det nye brød hurtigt.