En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

fredag den 6. november 2015

Jul uden stress, men med sund og grøn tankegang




I følge butikker, reklamer og andre medier, så står julen står for døren og vi kan ikke komme ud.
Da du nu alligevel er spæret inde kan du jo lige så godt bruge din tid på noget konstruktivt. Nemlig at planlægge julen således at du undgår stress, familieskænderier og andre ubehagligheder.
Det er vigtigt for hele din familie at I får en god og afslappet jul, selv om I har travlt med alle forberedelserne. Julebagning, julemad, dekorationer og julehygge kan sagtens laves uden stress og jag. Der skal bare udarbejdes en plan.
Jeg har en plan, næsten lige som Egon Olsen, bort set fra at min plan har et andet tema, nemlig jul uden tåre og sved på panden.
Har du en plan?
Med dette indlæg håber jeg at I bedre er i stand til at udarbejde en plan for jeres jul, hvis I ikke allerede er i fuld gang og har lavet en.
For nemheds skyld vil jeg dele temaerne for julen lidt op, således:

Jul på pidestalen, kom ned derfra

Først vil jeg sætte fokus på ambitionerne.
Sæt ikke ambitionsniveauet højere end du selv kan nå at følge med. Der er ingen der forventer at der til julefrokosten skal diskes op med alt hvad hjertet kan begære. 
I gamle dage hvor jeg og min mand indtog julefrokosten hos min mormor 1. juledag ( det var hendes fødselsdag) og dagen derpå hos mine svigerforældre blev der sat følgende menu på frokostbordet begge dage
  • marineret sild
  • karry sild
  • bide sild
  • kryddersild
  • fiskefilet med citron og remoulade
  • Karry salat
Dertil blev der serveret æg, tomater og ekstra rå løg
Tallerkner blev skiftet og så fik vi d lune retter
  • Leverpostej
  • frikardeller
  • mørbrabøf
  • kylling
  • and
  • flæskesteg
  • medisterpølse
  • grønlangkål
  • blodpølse
  • æbleflæsk
Af tilbehør til mange af de ovenfor nævnte retter var der rødkål og surt
Derudover blev der serveret 
  • spegepølse
  • rullepølse
  • kødpølse
Så kom de friske tallerkner og afslutningen på frokosten
  • alverdens slags oste, nok 15 forskellige slags
  • kiks
  • frugtsalat
  • vindruer
Denne menu kan tage pippet fra selv den bedste kok.
Hos mine svigerforældre var langt det meste af maden hjemmelavet og smagte bare så godt. Hos min mormor var maden bestilt udefra og var dog også god.
 Min svigermor havde stresset rundt for at nå det hele , stort set hele december måned. Da vi nåede til selve dagen hvor frokosten skulle finde sted var hun stresset, udmattet og næsten ikke nærværende.
Undskyld mig men dér knækker filmen for mig. Her er jeg stået af bussen forlængst.
Ikke nok med alt den stress. Tænk også på hvad det har kostet i kroner øre. 
Nej det er ingen grund til det og ej hellere kan vi tåle det, I ved formeget på siddebenene i forvejen.
Nej må vi så lige komme ned fra den pidestal og være sammen med vores gæster i stedet for at vimse rundt i køkkenet, få stress og madlede.

Så begræns din frokost menu, der er ingen der forventeren menu som hos min mormor og svigermor.
Heller lidt men kanon god mad.

Julemaden og bagning 

  • Lav det du kan i god tid.
  • Frikadellerne kan steges og ligges i fryseren længe før de skal bruges. 
  • rødkålen kan laves flere uger før den skal anvendes, så bliver den også bedst (brug atamon).
  • æblerne til æbleflæks kan koges længe før og fryses ned
  • Anden kan steges 1-2 dage før parteres og sættes et koldt sted. Så er den nem at varme op, og smager faktisk bedre. Husk at gemme fongen til sovsen. 
  • risalamandel laves dagen før. jordbær eller kirsebærsovsen kan laves dagen før hvis du skal lave den selv. Den købte er jo lige til højrebenet, den skal blot hældes fra glasset i gryden og varmes.
  • pilkartoflerne kan koges og pilles dagen før anvendelse og sættes et køligt sted med fugtigt klæde over.
  • leverpostej kan laves måneder før, lav dejen og frys den i formen. Når den skal bruges tages den op og sættes direkte i ovnen.
  • Det sure er syltet nu. Hvis ikke du har det kan du være på forkant til næste efterår. Nu kan du købe det i butikken.
  • Medisterpølsen kan laves måneder forinden og fryses ned. Du kan også købe den færdiglavet hos slagteren eller om nødvendigt i supermarkedet.
  • bag lidt småkage ad gangen, så kan du bedre overskue det. Og bag ikke mere end der spises.
  • Æbleskiver, bag dem og læg dem i fryseren i små portioner, så har du altid lidt at servere i julemånedennår du får gæster. Dem kan du også fra tid til anden bage lidt af ad gangen.

Dekorationerne.

Hos os har vi en tradition at vi mødes med vores børn og svigerbørn 1. søndag i advent. Vi starter dagen med en fælles morgenmad og derefter går vi i skoven, hvor vi samler lidt ind til vores dekorationer.
Det er vigtigt at man her er opmærksom på at man ikke må tage mere fra skoven en man kan bære isine hænder(lov).
Når vi er vel hjemme igen, hundene er godt luftet er det ofte blevet middag, derfor indtager vi en let frokost og så er det ellers igang med dekorationerne.
Jeg (mor) har somregl købt de fornødne lys der skal til. Ved at det er mig der har købt lysene så må man også tage de farver der er. Hvis man skulle have specielle ønsker omkring lysenes farve, så står den for egen regning. Og sjovt nok er mors lys altid gode nok, hhmm hvorfor mon ;)
Nå men vi må videre.

Når vi så er færdige med vores dekoraioner, bliver der serveret risengrød. Når vi har spist er vi alle godt trætte og vi afslutter dagen herefter.

Hvis du skal holde juleaften og du syntes dekorationen på bordet skal være frisk, så kan du udemærket lave den 2- 3 dage før. Du skal bare stille den et koldt sted.

Er der mos på dine dekorationer kan du ligge et stykke oasis under så holder den flot i længere tid.

Til vores dekorationer bruger vi kun meget lidt købeting. Vi bruger de ting vi har fra skoven eller det vi kan finde i haven.
Bånd bliver der til tider købt lidt af, men jeg piller det bånd af jeg kan på vores dekorationer når julen er over. Det kan bruges igen til næste jul. Her er der også lidt penge at spare og så er der mindre affald og spild. Igen vi skal passe på naturen og begrænse vores affald. 

Indpakning og gaver

Se her halter det en del hos mig.
Det dér med indpakningen interessere mig absolut ikke. Med andre ord så jeg nok ikke den i familien der får en 1. præmie for flotteste indpakning. Men derimod så kan min ældste datter bare det der med indpakningen. Det hænder at jeg outsourcer opgaven til hende, såfremt det ikke er hendes egne gave der skal pakkes ind, vel at mærke.
Trods mine manglende egenskaber i indpakning så bliver det alligevel jul hvert år.
Også her kan du sætte ind for at undgå stress. Mange butikker pakker ind, så lad endelig dem gøre det. Men de pakker som du selv skal pakke ind kan du enten gøre som jeg "outsource" opgaven til et familiemedlem som er god til det, eller gøre det så godt som du kan selv. Husk ambitionsniveauet skal holdes nede på et lavt plan.

Når jeg pakker ind selv bruger jeg stofrester. De bliver ikke bare flået i stykker og smidt ud bag efter. Stofresterne kan samles ind og genbruges. 
Derved mindsker du affald, som der jo er meget af i julen, og du beskytter naturen. Det er frås med alt det papir.
Nogle år har jeg syet stofposer som indpakning. Den der får gaven kan så beholde posen til hvad de nu vil bruge den til. F. eks. til  indkøb, så spares posen ved kassen.

Stofposerne kan sys i rigtig god tid, så her er ingen undskyldning for ikke at nå det. Du kan gå igang nu med næste års poser. 

Det med at bruge stofrester eller poser syntes mange er en sjov og anderledes indpakning.

Er du ikke til det dér med syning og har du ingen stofrester, kan du bruge julens reklamer, aviser eller andre blade til at pakke ind i. Det er genbrug, det er godt og det er billigt. Ikke at forglemme, det er sjovt. De gange jeg har gjort det har jeg oplevet at folk er begyndt at læse reklamen eller avisens annoncer og har fået sig et godt grin af det.

Afslapning og frisk luft

Husk at lytte til din krop og sørg for at få slappet af. Sørg for ikke at være social når du egentlig ikke har lyst til at være det. Det er stressende for kroppen.
Det er videnskabelig bevist at mange familier bliver uvenner i julen, og nogen endda så meget at det føre til brud (skilsmisser)
Det kan jeg godt forstå.
Julen er den tid på året hvor vi sætter stor fokus på at være sammen med familien. Vi har så meget fokus på det, at vores forventninger bliver tårn høje, og så er det her det går galt. Vi har så høje forventninger til hinanden om at vi nu skal hygge og være i godt humør at det næsten på forhånd er dømt til  at gå af fløjten til.
Alle er ofte lidt trætte, især de sidste jule dage. Trætte af at være sociale og trætte af at valfarte til nær og fjern og på tværvs af landet.
Mit råd lyt til din krop og tak nej, for julefredens skyld. Der er 360 andre dage at tage af som er lige så gode at hygge sig på.
Motionen:
Efter den gode julemad er det ikke noget så dejligt som at komme ud og lufte sig sammen med hundene. Du kan også lufte hund selv om du ingen har. Ud i vejret, det er godt for krop, sjæl, helbred og forbrænding, såafsted afsted med sig.

Jeg ønsker jer alle en dejlig og velsignet jul.
Husk at være nærværende, rar og afslappet.
Sæt barren dér hvor du ønsker det og ikke højere.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar