En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

tirsdag den 22. september 2015

En hilsen fra landbokvinden

En lille opdatering af mit liv.
Fortiden kommer der ikke så meget nyt fra mig. Dette skyltes dog ikke at jeg er gået fuldstændig i hundene, men blot at jeg travlt med et større livsprojekt.
Hvad det går ud på kan jeg ikke komme nærmere ind på lige nu, men om et par dage er jeg sikker på at jeg er klar til at afsløre hemmeligheden.


torsdag den 3. september 2015

Mine ud- af- hovedet- kæmpe-brød

Det her er morsomt
I går skulle jeg lige slå et hurtigt brød sammen, fordi jeg havde bagt en leverpostej. Det skulle være en del af vores aftensmad (torsdag er altid brød-dag hos os).

Jeg ved ikke lige hvad der er kommet i den gær men jeg fik 2 mega store brød. Jeg har kun brugt ½ pk. økologisk gær. lunkent vand som jeg havde kogt æg i, lidt salt, solsikkekerner og noget sigtet speltmel.

og så tænk dig *2
Brødene er blevet meget lækre og smagen er fortræffelig.
Tænk dig sådan et lunt stykke brød med nybagt leverpostej og syltet asier på, mums det er godt.

Jeg syntes min oplevelse med gårsdagens bagning er et god eksempel på at ens humør og de ingredienser man kommer i sit brød har en indflydelse på hvordan bagværket bliver.
Jeg ved at jeg ikke skal bage hvis mit humør en nede.
Hvordan har du det med det kære læser?

Æblegele

Nu er sensommeren godt i gang, og det betyder at brombær, æbler og pærer skal høstes. Det er for mig den bedste og smukkeste årstid.

De æbler som er faldet ned og ligger umodne på jorden kan så udemærket anvendes til gelé, i stedet for at gå til. Man skal huske på det er også mad.

På billedet ser du gårsdagens opsamlings-høst.

Dem skyller jeg og og skære dem i stykker med kernehus og dass- ganse- molivitten. Putter dem i en gryde med lidt vand, og koger dem til de er helt kogt ud (hold lidt øje med om der er lidt væde ved. De meget umodne æbler har ikke ret meget væske i sig og koger dermed let tør).

Når de er kogte hældes det hele i en stor so og lad væden dryppe af i en skål natten over.
Af mål væden.
1 l. væde= 1kg sukker (kan dog mindskes hvis væden føles "tyk". Derved er der meget pektin (stivelse) i æblerne.

kog væden op igen, og skum urenhederne fra med en hulske. Kom herefter 1 spsk atamon i.

Hæld geleen på rengjorte glas (se under indlægget Ketchup), og luk til med et tætsiddende låg.

Æblegelé
Geleen smager fortræffeligt til lam og mørkt kød. Og er vildt lækker på gammeldags æblekage.

Hen under vinteren kan du tage et glas frem og få en smag af sommer...mums det er lækkert.

onsdag den 2. september 2015

Turtelmuffins


12 stk.
3 små bananer
5 æg
2 store håndfulde spinat
½ tsk bagepulver
2 tsk sirup
2 dl. havregryn
1 tsk kanel

bland alle ingredienserne.
kom dejen i 12 muffinsforme og bag dem i ovnen ved 175 grader varmluft i 20- 25 min.

God som mellemmåltid for børnene.
Fryseegnet

Vand-fald, dagens tip

I min lille familie har vi formået at spare så meget på vores vandforbrug at vi er gået fra et forbrug sidste år  på 130 m3 til i år på omkring 80 m3 (beregnet). Det er en besparelse på 38,5 %.
Det forbrug på de 130 m3 fik mig mildest talt til at hænge oppe i lysekronen af vrede og ærgerlig blev jeg også. Forbruget var simpelthen alt alt for højt.
Gode råd var nu dyre, og noget måtte gøres. Så jeg gik systematisk i gang fra en ende af med at udtænke en spareplan.
Egentlig var det jo ret simpelt. Det handlede bare om at tænke sig om, og her for du de ting vi måtte justere på.

  • vi vasker op i hånden selv om vi har opvaskemaskine
  • ved bad
             - tænd for vandet og gør dig våd
             - sluk når du sæber dig ind
             - tænd for vandet når du er klar til at skylle dig af

  • hav en kande vand stående i køleskabet. Derved har du altid koldt vand til at drikke og skal ikke lade vandet løbe for at få vandet koldt nok
  • sluk for vandhanen når du børster tænder. Hvis der er 4 mennesker i en familie som alle lade vandet løbe ved tandbørstning er det mange liter der løber ud til ingen verdens nytte
  • Og så den lidt ekstreme. Hvis man samler regnvand kan man have en spand regnvand stående ved siden af toilettet til at skylle med ( det er dog ikke noget vi har praktiseret, men en spareidé jeg lige kom i tanke om.......hhmmm mon ikke det skal prøves ?. Hvad mon mine børn siger til det?. De er jo snart vant til lidt af hvert fra min side)
  • Bad ikke mere end nødvendigt. Mange mennesker bader alt for ofte, derved bruges for meget vand, du vasker den naturlige hudfedt af med deraf tør hud,øget risiko for hudsygdomme og øget risiko for allergier.
Vandmåleren bliver, hos os, aflæst hver mandag og tallet bliver ført ind på maalerjagten.dk. Her kan man holde justits med eget forbrug på vand, el og gas, og så deltager du i lodtrækningen om gevinster på henholdsvis 15000,-kr., 7000,- kr. eller 3000,- kr. hver måned.
Det man dog lige skal være obs på, er at det er en form for registrering, som med alt andet på internettet. Og det du indtaster kan sikker bruges til noget markedsføring eller andet!!
Du kan dog også lave dit eget skema i regneark på din pc. hvis du har sådan en. Ellers er der jo stadig noget der hedder papir og blyant.

God jagt på vandspare processen i dit hjem.


tirsdag den 1. september 2015

Hjemmelavet ketchup og dagens tip



Tomathøsten er i fuld gang rundt omkring i haverne, og mange har en overproduktion af tomater.
De tomater familien ikke selv kan spise, kan så udemærket bruges til en sund, hjemmelavet tomatketchup.
5 kg. tomater, godt modne
2 kg. æbler
500 gr. løg
200 gr. sukker
5 peberfrugter
1 dl.eddike
4 spsk atamon, flydende

Skyld ogskær tomaterne i stykker.
Skyld æblerne og fjerne blomst og kernehus
Skyld peberfrugterne og fjern kernerne, skærm dem i stykker.


Put æbler, løg,  peberfrugter og tomater igennem kødhakkeren. kog derefter pureen i ca. 30 min.
Kom pureen gennem et dørslag (gem der tynde der sies fra. det kan du bruge til tomatsuppe eller til at drikke som saft. Det kan også fryses og anvendes senere til suppe eller kødsovs)

Kog pureen op igen i ca. 15-20 min.
Kom herefter atamon i  og put ketchuppen på flasker eller glas.
Tip. vil du have den finere så kan du putte den en tur gennem blenderen.

Husk at rengør glas/flasker grundigt inden brug. Der kan sidde rester og bakterier således at ketchuppen mugner.

Rengøring af glas/flasker
Skold låg og glas og tør herefter kanten og låg med atamon.