En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

fredag den 21. august 2015

Dagens tip

Ja i dag får du 2 tips, fordi du blev snødt for et i går. Husmoderen havde nemlig travlt med andre gøremål.

Dagens tip:
Del din uge op i et skema, således at du for hver ugedag har nogle faste ting du skal gøre.
Når der er indarbejdet en rutine vil mange af dagligdagens gøremål gå som en leg.

Min uge KAN se sådan ud:

mandag:

  • gøre rent på badeværelset + opfyldning af toiletpapir)
  • lave madplan
tirsdag:
  • handle ind
  • vaske tøj
onsdag
  • ordne køleskab (hveranden uge)
  • skifte sengetøj (hveranden uge, men modsat af ordne kølekab)
torsdag
  • rengøring af ovn
  • tjekke klædeskab (ligger tøjet i orden)
fredag
  • rengøring af køkkenskabe ( 1 gang om måneden)
  • gøre rent i resten af huset
  • rengøring/oprydning på fjernlager ( på mit fjernlager har jeg sukker, mel, konserves, gryn, olie mm.)
  • planlægge weekenden ( gæster, på visit, lave ingenting ( det gør jeg tit, og det er balsam for sjælen))
Dette skema er let at overskue, også selv om du går på arbejde ude for hjemmet.
Jeg er klar over at det er en rutine der skal indlæres og at det tager tid, men når først det køre vil du opdage at du mindsker dit stress niveau og at du har meget mere tid til andre gøremål, som er lidt sjovere.
SKEMAET SKAL SES SOM EN MULIGHED

Ingen kommentarer:

Send en kommentar