En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

fredag den 13. marts 2015

Pizzasnegle, pølsehorn og pensionsopsparing

Hvad har pizzasnegl, pølsehorn og pensionsopsparing med hinanden at gøre?
Svaret er kort "Det har rigtig meget med hinanden at gøre", men for god ordens skyld vil jeg naturligvis uddybe min besvarelse nærmere.
Til dem af jer der ikke har læst på min blog før skal jeg gøre opmærksom på, at stort set alle de ingredienser jeg bruger i min madlavning er økologiske, og det er lige præcis her pensionsopsparingen kommer ind.
Når vi propper mad i vores poder skal det være ordentlige råvarer, og det får vi ved at bruge økologiske produkter. Vi skal her huske på at de unge sådan set er vores pensionsopsparing, fordi det er dem der skal passe os når vi bliver gamle, og derfor er det vigtigt at vi sørger for at de får ordentlig MAD , så de har de fornødne kræfter når den tid kommer.

Min yngste søn har for nogen tid siden haft fødselsdag og i den anledning skal han nu holde fest for, pensionsopsparingen, øøhhh jeg mener for drengene i sin klasse.
Til kalasen han vil gerne have pizzasnegle, pølsehorn og chokolademuffins, så vi måtte begge igang med bagningen.

I dejen har jeg erstattet noget af det hvide mel med groft mel. Det giver en større fylde i maven (større mæthedsfornemmelse), og samtidig holder vores tarme i gang.
Groft mel har mange gode engnskaber. det giver os  mere protein, mere stabilt blodsukker, bedre tarmflora og funktion, og så er protein byggest byggestenen til vores celler.

Så brug gerne sunde råvarer til dine børns fødselsdagsfester og server gerne sund mad i stedet for alt det der slik og kage.... der er ingen der har godt af det.

Kalasen skal holdes i en svømmehal, hvilket jeg syntes er en genial idé, for så får drengene rørt sig.
Vi starter med at de bade lidt og derefter kommer de op og får pizzasnegle og pølsehorn, og vand til at skylle det ned med. Så er det i baljen igen og forbrænde noget mere krudt.
Når tiden er inde serverer vi muffins og vand, og inden de går hjem får de lidt æble og/eller banan.
Lig mærke til der er ingen slikpose at gå hjem på.


Håber du fik inspiration til hvordan du kan holde dit barns næste fødselsdag, og til hvordan du kan passe på vores fælles pensionsopsparing.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar