En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

onsdag den 4. marts 2015

Køb dansk, spar penge og skab arbejdspladser

Mange danske fødevarer producenter har det forfærdeligt skidt i denne tid. Her tænker jeg specielt på vores landmænd.
Gode gamle Danmark var engang en landbrugs og fiskeri land, men sådan er det desværre ikke længere, og det er alene forbrugernes skyld. Vi har kun os selv at takke for at det ser sådan ud i dag, men fortvivl ikke der er håb forude hvis vi begynder at tænke os lidt om.

Vi forbrugere skal begynde at handle ind efter vores fornuft og ikke vores pengepung alene. Vi ved jo godt, at hvis vi putter danske varer i indkøbskurven i stedet for udlandske så støtter vi vores egne producenter. Og endnu bedre bliver det hvis vi køber dansk produceret varer i kurven som også er forarbejdet i Danmark. Det vil give arbejdspladser, flere penge i statskassen i form af skatter, mindre CO2 udslip (varerne skal ikke transporteres langt = kort vej fra producent til forbruger), færre arbejdsløse og sidst men ikke mindst mindre social ulighed i samfundet.

Det har ikke været mig mulig at finde ud af præcis hvor meget vi forvalter af BNP ved udelukkende køb af danske varer i en dansk husholdning. Men i følge Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i landbrug og fødevarer, er størstedelen af vores køb af svinekød af dansk oprindelse. Hvorimod der er relativt meget oksekød af udlandsk oprindelse i køledisken hos de danske supermarkeder.
Så er det jeg tænker, hvorfor købe kød som har haft en lang transport, det vil sige gammelt kød? Og hvorfor købe oksekød fra dyr som måske har haft kummerlige forhold og hvor dyrene er blevet stresset i den sidste tid de levede??

Det køb der bliver købt her i min husholdning er fra grise der har gået ude og har haft snuden nede i jorden og fundet rødder. Den er blevet kløet bag øret og klappet og så har den pletter, det vil sige det er en gammel dansk svinerace. Supermarkederne har ikke kød fra denne race da de ikke kan sælge flæskestege hvor det kan anes i sværen, at grisen har haft pletter. Jamen er det ikke pjattet+ Det kan jo  ikke smages i kødet eller sværen.
Oksekødet kommer fra en lokal bonde, som har dyrene gående ude på marken og vi kan komme og se til dem så tit vi vil.
De har store brune øjne og dejlige fugtige snuder og så vil de gerne klappes. Jeg ved de har et pragtfuldt liv med massere af græs, stort område at gå på, læskur, mad, vand, kærlighed og mulighed for at gå i stald. Se det er dyre velfærd, og kødet smager pragtfuldt, bedre end hvis det er fra supermarkedet.
Jeg har lige lagt friskslagtet oksekød og kalvekød i fryseren og jeg glæder mig til at sætte tænderne i det.

Jeg ved du vil tænke jamen det er det så ikke svært at få økonomien til at hænge sammen, når man køber dyrt kød og man kun har én indtægt.
Det til er svaret nej, for der må spares andre steder.
Hos os spare vi på følgende:

  • rejser (vi er meget hjemme og har det fint med det)
  • strømforbrug i dagligdagen
  • brugen af bil (vi cykler eller går i stedet)
  • vandforbruget
  • varmeforbruget (tager gerne en trøje på)
  • telefon og internet (finder den billigste udbyder og holder udbyderne "til ilden". Har fornylig opdaget en fejl på vores telefonregning og skal nu have 800,- kr. refunderet)
  • forsikringer (bliver jævnligt gået igennem med luppen)
  • madspild
Der er sikkert meget mere, men det korte af det lange er, at jeg er over vores økonomi konstant og intet går min næse forbi i den henseende. Og så er det vigtigt for mig at nævne jeg køber dyrt, jeg køber kvalitet og jeg køber det jeg skal bruge hverken mere eller mindre. Jeg går heller ikke på kompromis med kvaliteten af tøj og fodtøj.


Morale
Så kære læsere og forbrugere husk det er os der har det længste strå, og det er os der bestemmer hvad butikkerne skal have på hylderne, husk det næste gang du handler.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar