En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

onsdag den 4. marts 2015

Bomuld og besparelser

Under en af mine sædvanlige oprydnings-humør- arrangementer fandt jeg 2 nøgler bomuld. 
Det var ikke svært for mig at afgøre hvad de skulle bruges til, for klude og håndklæder kan man ikke få for meget af. Selv om det hjemmestrikket holder meget længere end det man køber holder det jo ikke evigt. Det bliver også slidt og forvasket med tiden som så meget andet, men passer man på det kan en klud godt holde i rigtig mange år. De ældste af mine klude er omkring 15 år gamle, og håndklæderne holder noget længere.
Af de 2 nøgler jeg fandt strikkede jeg altså et håndklæde til køkkenet eller til gæstehåndklæde.
Jeg har knapt brugt 2 nøgler og jeg regner med at jeg kan strikke en lille vaskeklud af det sidste.


Ved at bruge de ting man har i sine gemmer kan man spare mange penge, og det er jo en af hemmelighederne på hvordan man kan få råd til kun at leve for en indtægt.
Jeg er da fuldt ud klar over at det ikke er alle mennesker der har garn og stof liggende som de selv kan fremstille noget af, men jeg føler mig dog overbevist om at alle, mænd såvel som kvinder, kan få det til at fungere. Det eneste det kræver er, at begge parter skal være indstillet på denne livsform.

God vind til alle min dejlige læsere derude i den store verden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar