En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

mandag den 23. marts 2015

Nyt køkken i gammelt hus

Så blev jeg langtom længe færdig med at sy gardinerne til mit køkkenbord ved siden af mit komfur.
Jeg syntes lige jeg vil dele det med jer.
Jeg fandt noget stof i mine gemmer som passede perfekt til farven på den blonde jeg har hæklet til mine hylder.

Jeg forsøger at vise, at nyt og gammelt og gammel stil fint kan komme overens.

tirsdag den 17. marts 2015

Det simple liv, derfor er det så vigtigt

Inspirationen til dette indlæg fik jeg fra henholdsvis en artikel i Kristligt Dagblad, om det at være nærværende , og fra mine børn.
Artiklen underbygger netop det liv vi forsøger at leve, og vores terminologi om det at være hjemmegående/arbejdende
Det simple liv er det liv vi forsøger at leve, og det liv vi valgte at leve da vi besluttede at jeg skulle være hjemme og arbejde i hjemmet.
Med i kølvandet på vores beslutning fik vi en stor gevinst som vi ikke havde tænkt over. Det var at vi nu bedre var i stand til at være sammen med vores børn.  Lærer dem ting helt fra bunden, tage hånd om de problemer der end måtte være, og have overskud til dem og hinanden. Kort sagt vi blev mere nærværende.
Jeg skulle mene at man godt kan sige, vi er stået af ræset og følger ikke med i den hurtige udvikling som forekommer i dag. Vi interessere os vel nærmere for de nære ting, så som vores børn og vores medmennesker.
For at vi har kunnet finde råd til at træffe den beslutning har vi været nød til at skære ned på mange ting. Vi har måtte lære vores børn at man ikke bliver lykkeligere af at eje det sidste nye teknologi eller at vi har måtte være sammen på en måde som ikke har kostet os penge. Men vi har aldrig manglet noget

Vores nu voksne børn takker os, i dag, for den opvækst de har fået. Vi har begge et tæt og stærkt forhold til alle vores 4 børn.
Når de i dag har brug for os så er vi der for dem, ligesom mine bedste forældre var der for mig og mine forældre. Jeg tror godt jeg kan sige at missionen er lykkedes, men den er ikke slut for den vil, forhåbentlig,  fortsætte ind i de næste generationer.

I følge artiklen i Kristligt Dagblad mener mange unge mellem 15-25 år at nærværende forældre kan forebygge mistrivsel (Kristligt dagblad, "hvorfor er det så svært at være nærværende?" , 6. februar 2015). Den udtalelse fra de unge er en vigtig information til os forældre og vi skal tage den alvorligt.

Jeg har vundet.
Jeg har vundet en gevinst som nok er bedre end at vinde i lotto, nemlig den at mine dejlige børn trives og har det godt indbyrdes, med os og er ved at komme godt i vej.
Og så er jeg sluppet af med stress symptomer for længst.

Mit råd:
Gear ned
Lev det simple liv
Skru ned for ambitionsniveauet
Vær nærværende i nuet
Brems teknologien i dit hjem (tillad spille konsoller, men begræns det og hiv i stedet et bræt spil frem. Du er sikkert verdens dummeste forældre når du gør det, men barnet vil takke dig for det senere i livet).
Brug ikke penge på unødige ting. Tænk mere på simpel overlevelse.


fredag den 13. marts 2015

Pizzasnegle, pølsehorn og pensionsopsparing

Hvad har pizzasnegl, pølsehorn og pensionsopsparing med hinanden at gøre?
Svaret er kort "Det har rigtig meget med hinanden at gøre", men for god ordens skyld vil jeg naturligvis uddybe min besvarelse nærmere.
Til dem af jer der ikke har læst på min blog før skal jeg gøre opmærksom på, at stort set alle de ingredienser jeg bruger i min madlavning er økologiske, og det er lige præcis her pensionsopsparingen kommer ind.
Når vi propper mad i vores poder skal det være ordentlige råvarer, og det får vi ved at bruge økologiske produkter. Vi skal her huske på at de unge sådan set er vores pensionsopsparing, fordi det er dem der skal passe os når vi bliver gamle, og derfor er det vigtigt at vi sørger for at de får ordentlig MAD , så de har de fornødne kræfter når den tid kommer.

Min yngste søn har for nogen tid siden haft fødselsdag og i den anledning skal han nu holde fest for, pensionsopsparingen, øøhhh jeg mener for drengene i sin klasse.
Til kalasen han vil gerne have pizzasnegle, pølsehorn og chokolademuffins, så vi måtte begge igang med bagningen.

I dejen har jeg erstattet noget af det hvide mel med groft mel. Det giver en større fylde i maven (større mæthedsfornemmelse), og samtidig holder vores tarme i gang.
Groft mel har mange gode engnskaber. det giver os  mere protein, mere stabilt blodsukker, bedre tarmflora og funktion, og så er protein byggest byggestenen til vores celler.

Så brug gerne sunde råvarer til dine børns fødselsdagsfester og server gerne sund mad i stedet for alt det der slik og kage.... der er ingen der har godt af det.

Kalasen skal holdes i en svømmehal, hvilket jeg syntes er en genial idé, for så får drengene rørt sig.
Vi starter med at de bade lidt og derefter kommer de op og får pizzasnegle og pølsehorn, og vand til at skylle det ned med. Så er det i baljen igen og forbrænde noget mere krudt.
Når tiden er inde serverer vi muffins og vand, og inden de går hjem får de lidt æble og/eller banan.
Lig mærke til der er ingen slikpose at gå hjem på.


Håber du fik inspiration til hvordan du kan holde dit barns næste fødselsdag, og til hvordan du kan passe på vores fælles pensionsopsparing.

fredag den 6. marts 2015

Kalvebryst til middag

Billedresultat for billeder af brystkød fra kalv
Jeg havde en del brystkød fra kalv i fryseren, derfor havde jeg skrevet på madplanen at vi skulle have brystkød middag.
Når jeg tager kød op af fryseren er det altid i meget god tid så det kan tø langsomt op i køleskabet. Det har kødet bedst af og derved hjælper man også køleskabet med at holde temperaturen nede, og du spare samtidig på energien og strømforbruget. Det er lig med penge ned i din lomme.
Brystkød kan godt være lidt sejt hvis ikke det har kogt længe nok, derfor satte jeg det over tidligt på eftermiddagen.
Først bruner jeg kødet af i smør, derved lukkes der for porene i kødet og saften forbliver i kødet. Det er her vigtigt at du ikke ligger kødet fortidligt i gryden. Smøret skal først bruse op og "falde ned" igen inden det er klart til stegningen.
Lig kødet i gryden og brun det. Kom først her salt og peber på kødet (sørg for at krydderierne fordeles godt på kødet).
Tilsæt vand således at det dækker 1/3 af kødet, kom 2 porre, 2-3 gulerødder og en dusk persille ved skyen, og steg færdig under låg ved svag varme.
Jeg stegte brystkødet i 4 timer.
Brystkødet var lækkert mørt og jeg serverede, kartofler og hvid sovs til.
Når jeg laver en middag har jeg altid råvarernes farvesammensætning med i mine overvejelser. Da vi "spiser med øjnene" fremmer farven lysten til at spise maden.
Jeg lavede en hvid sovs til da jeg vurderede at gulerødderne og porrerne sammen med kødet kunne give maden farve. Sovsen lavede jeg af skyen fra kødet. Det sidste fong/sky gemte jeg da jeg i følge madplanen vidste at vi skulle have kartoffelsuppe senere på ugen, og dertil kunne jeg anvende den sidste fong som en smagsvariant.
Det blev en dejlig middag, og alt blev anvendt.
Tips:
Jeg bruger altid en jerngryde til stegning af kød, da de holder bedre på varmen.
Du kan så udmærket også lave en peberrodssovs til.

torsdag den 5. marts 2015

Bord dæk dig

Når jeg dækker et fint bord til gæster kan jeg godt lide at holde det enkelt. Nu når jeg er til flakoner, blonder og den slags kan bordet hurtigt blive alt for pompøst hvis der står for meget på det.
På den borddækning du ser herunder syntes jeg lige der mangler en borddekoration. Den skulle have været flad med løbere hen ad bordet, så havde den være helt i vinkel.
Flakonerne kunne også ligges under glassene, til en forandring.
Hvis du skal dække op til flere retter kan man ligge flakoner mellem tallerknerne.



Tallerknerne er fremstillet i England og designet af Enoch Wedgwood. Porcelænet er den engelske version af kongeligt porcelæn.
Lysestagerne er fra Klaus Kristensen Keramik.
Glassene har jeg fået af en god ven og er af ubestemmelig herkomst, så vidt jeg ved.
Servietterne er fra bnunique.dk og er hæklet af danske kvinder.
Dugen har jeg selv syet og materialet er af ren bomuld, men en god og kraftig kvalitet.
Lysene er fra party light v/ Arne Nilsson  tlf. 20109842. Lysene er fremstillet af voks og er derfor velegnet til mennesker der har allergi, da de brænder ved en meget lavere temperatur end lys der er fremstillet af stearin.
Lysene er lidt dyre end stearinlys men de har en noget længere brændetid og i sidste ende bliver det det, økonomisk set det samme. Det du skal tænke på i den sammenhæng er også at du kan nyde disse lys noget længere.

Husmoderens fyldige brød

Brød i en smuk pose fra tempo.dk

Her får du min egen opskrift på mini brød eller flutes om du vil.

Vask hænder og især negle grundigt med sæbe inden du går i gang.

Og husk at gærdej æltes bedst med de bare næver.

Du får ca. 14 stk ud af denne dej.

25 gr. øko gær
1 tsk. groft havsalt. (gerne læsø)
125 gr. øko. smør (gerne hjemmelavet)
6 dl. durum mel
4 dl. hvedemel
2 dl. grahamsmel
2 dl. hvedeklid
5 dl. øko. sødmælk

smuldre gæren i en bageskål sammen med salten.
mælk og smør sættes over komfur i en gryde og varm til ca. 37. grader (lillefingerprøven). Når mælken har den rette temp. hældes det over i bageskålen til gæren og salten og blandes godt. Smørret smuldres med fingrene.
Tilså gradvist melprodukterne lidt ad gangen og ælte godt til dejen slipper såvel skål som hænder.
Stil dejen et lunt sted i 1-1½ time.
tril til små brød og sæt dem på en bageplade.
Bages ved 225 grader (aldrig varmluft til gærdej, det tørre dejen ud) i 10-15 min.

Brødet er yderst velegnet til supper da du bør drikke rigeligt med væske til på grund af det høje fiberindhold.

Tips. er også velegnet til frokost brød på madpakken.

Alle mine ingredienser er økologiske i det omfang det lader sig gøre.



onsdag den 4. marts 2015

Køb dansk, spar penge og skab arbejdspladser

Mange danske fødevarer producenter har det forfærdeligt skidt i denne tid. Her tænker jeg specielt på vores landmænd.
Gode gamle Danmark var engang en landbrugs og fiskeri land, men sådan er det desværre ikke længere, og det er alene forbrugernes skyld. Vi har kun os selv at takke for at det ser sådan ud i dag, men fortvivl ikke der er håb forude hvis vi begynder at tænke os lidt om.

Vi forbrugere skal begynde at handle ind efter vores fornuft og ikke vores pengepung alene. Vi ved jo godt, at hvis vi putter danske varer i indkøbskurven i stedet for udlandske så støtter vi vores egne producenter. Og endnu bedre bliver det hvis vi køber dansk produceret varer i kurven som også er forarbejdet i Danmark. Det vil give arbejdspladser, flere penge i statskassen i form af skatter, mindre CO2 udslip (varerne skal ikke transporteres langt = kort vej fra producent til forbruger), færre arbejdsløse og sidst men ikke mindst mindre social ulighed i samfundet.

Det har ikke været mig mulig at finde ud af præcis hvor meget vi forvalter af BNP ved udelukkende køb af danske varer i en dansk husholdning. Men i følge Marianne Gregersen, forbrugerøkonom i landbrug og fødevarer, er størstedelen af vores køb af svinekød af dansk oprindelse. Hvorimod der er relativt meget oksekød af udlandsk oprindelse i køledisken hos de danske supermarkeder.
Så er det jeg tænker, hvorfor købe kød som har haft en lang transport, det vil sige gammelt kød? Og hvorfor købe oksekød fra dyr som måske har haft kummerlige forhold og hvor dyrene er blevet stresset i den sidste tid de levede??

Det køb der bliver købt her i min husholdning er fra grise der har gået ude og har haft snuden nede i jorden og fundet rødder. Den er blevet kløet bag øret og klappet og så har den pletter, det vil sige det er en gammel dansk svinerace. Supermarkederne har ikke kød fra denne race da de ikke kan sælge flæskestege hvor det kan anes i sværen, at grisen har haft pletter. Jamen er det ikke pjattet+ Det kan jo  ikke smages i kødet eller sværen.
Oksekødet kommer fra en lokal bonde, som har dyrene gående ude på marken og vi kan komme og se til dem så tit vi vil.
De har store brune øjne og dejlige fugtige snuder og så vil de gerne klappes. Jeg ved de har et pragtfuldt liv med massere af græs, stort område at gå på, læskur, mad, vand, kærlighed og mulighed for at gå i stald. Se det er dyre velfærd, og kødet smager pragtfuldt, bedre end hvis det er fra supermarkedet.
Jeg har lige lagt friskslagtet oksekød og kalvekød i fryseren og jeg glæder mig til at sætte tænderne i det.

Jeg ved du vil tænke jamen det er det så ikke svært at få økonomien til at hænge sammen, når man køber dyrt kød og man kun har én indtægt.
Det til er svaret nej, for der må spares andre steder.
Hos os spare vi på følgende:

  • rejser (vi er meget hjemme og har det fint med det)
  • strømforbrug i dagligdagen
  • brugen af bil (vi cykler eller går i stedet)
  • vandforbruget
  • varmeforbruget (tager gerne en trøje på)
  • telefon og internet (finder den billigste udbyder og holder udbyderne "til ilden". Har fornylig opdaget en fejl på vores telefonregning og skal nu have 800,- kr. refunderet)
  • forsikringer (bliver jævnligt gået igennem med luppen)
  • madspild
Der er sikkert meget mere, men det korte af det lange er, at jeg er over vores økonomi konstant og intet går min næse forbi i den henseende. Og så er det vigtigt for mig at nævne jeg køber dyrt, jeg køber kvalitet og jeg køber det jeg skal bruge hverken mere eller mindre. Jeg går heller ikke på kompromis med kvaliteten af tøj og fodtøj.


Morale
Så kære læsere og forbrugere husk det er os der har det længste strå, og det er os der bestemmer hvad butikkerne skal have på hylderne, husk det næste gang du handler.



Bomuld og besparelser

Under en af mine sædvanlige oprydnings-humør- arrangementer fandt jeg 2 nøgler bomuld. 
Det var ikke svært for mig at afgøre hvad de skulle bruges til, for klude og håndklæder kan man ikke få for meget af. Selv om det hjemmestrikket holder meget længere end det man køber holder det jo ikke evigt. Det bliver også slidt og forvasket med tiden som så meget andet, men passer man på det kan en klud godt holde i rigtig mange år. De ældste af mine klude er omkring 15 år gamle, og håndklæderne holder noget længere.
Af de 2 nøgler jeg fandt strikkede jeg altså et håndklæde til køkkenet eller til gæstehåndklæde.
Jeg har knapt brugt 2 nøgler og jeg regner med at jeg kan strikke en lille vaskeklud af det sidste.


Ved at bruge de ting man har i sine gemmer kan man spare mange penge, og det er jo en af hemmelighederne på hvordan man kan få råd til kun at leve for en indtægt.
Jeg er da fuldt ud klar over at det ikke er alle mennesker der har garn og stof liggende som de selv kan fremstille noget af, men jeg føler mig dog overbevist om at alle, mænd såvel som kvinder, kan få det til at fungere. Det eneste det kræver er, at begge parter skal være indstillet på denne livsform.

God vind til alle min dejlige læsere derude i den store verden.

tirsdag den 3. marts 2015

Sund travlhed

Kan travlhed være sundt spørger mange sikkert sig selv, og ja det kan det i min terminologi. Begrundelse, jo hvis det man har travlt med er noget man kan lide at lave så udskiller du en masse gode og sunde hormoner, og derfor kan travlhed godt være sundt.

Hvorfor skriver hun nu om det de gode husmoder, vi ved jo at hun har meget at se til. Det har hun før skrevet, men se der er en mening med galskaben, og jeg vil fortælle dig noget, derfor den lange vej udenom.

Nu kommer det så.
Jeg har ikke skrevet på min blog i længere tid da jeg har haft meget at se til, kort sagt haft travlt. Ja så enkelt er det, og nu behøver du for fremtiden ikke at undskylde over for andre hvis ikke du lige har givet lyd fra dig i længere tid. Du kan blot sige "jeg har udskilt sunde hormoner", hvis nogen spørger om hvad du laver siden de ikke hører fra dig (hvis du  altså har lavet noget du kan lide at lave. Det er dog et kriterie).

Jeg har brugt min  tid på at være på kursus i tunesisk hækling eller hakning som det også kaldes.
Det var virkelig en stor succes for mig, for nu kan jeg komme rigtig i gang med en af de projekter jeg har haft liggende i længere tid, fordi jeg ikke rigtig har kunnet finde ud af det. Jeg troede at jeg kunne lære det selv, for det så rimeligt nemt ud, men så dygtig var jeg nu ikke.
Jeg fik på kurset lært grundprincipperne og er nu i fuld gang med at hakke min jakke færdig.
Hakning er også godt til at fremstille boligartikler med, da materialet bliver meget kraftigt. Det er som om det bliver vævet og føles meget tykt eller dobbelt. Det er lidt svært at beskrive hvordan "konsistensen" bliver på det hakket.
Med hakning kan du også lave fine mønstre da der, som i strik, er flere masketyper som kan hakkes og blive til flotte mønstre. Derudover kan man farveskifte nøjagtig som i strik og få flotte effekter og mønstre ud af det, men så langt er jeg ikke nået endnu.
Kurset blev afholdt af Birgitte Bruun Rasmussen
Du kan læse lidt mere om Birgitte på
tekstilmagi.dk
Birgittes hjemmeside er langt fra færdig endnu, men det kommer. Birgitter er nemlig også en af dem der er ved at udskille sunde hormoner (har travlt) med at gøre sine studier på håndarbejds fremme færdig.

Bliver til en jakke når den er hakket færdig

Tirsdag den 17. februar d.å. har jeg i et indlæg skrevet lidt om denne strikket jakke til min veninde. Den har jeg nu gjort færdig mens jeg har udskilt sunde hormoner. Den blev så smuk og jeg overvejer nu om jeg skulle strikke en til mig selv blot i en anden farve. Men hånden på hjertet så må det nok vente lidt da der stadig ligger mange projekter der skal gøres færdige og ryddes ud i.
Strikket jakke
Så har jeg fået gjort sokkerne til min datter færdige, og hun blev ekstrem glad for dem. Det er herligt når folk bliver glade for det man laver til dem.
Sokkerne har jeg ligeledes skrevet lidt om i tidligere indlæg.
Mens du ser på billederne af mine kreationer vil jeg ønske dig rigtig god travlhed derude, men husk at det kun skal være den sunde travlhed der overskygger den usunde.

Sokker i Marius mønster