En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

fredag den 13. februar 2015

Mine hurtige fødselsdagsboller

Jeg er normalt ikke tilhænger af "hurtigt" bagværk, men med disse boller gør jeg gerne en undtagelse, fordi de bare er så vildt lækre.

Vask dine hænder grundigt og rens dine negle inden du går i gang med at bage.
125 gr. smør
25 gr. gær
3 dl. sødmælk
2 spsk. sukker (kun i mine fødselsdags boller, ikke i hverdags boller)
½ tsk. havsalt
ca. 250 gr. mel
1 æg til pensling

Hæld mælken i en gryde og kom smørret ved. Varm det til det er lunt (lillefingerprøven)
Kom gæren i en bageskål og tilsæt salt. Lad gæren "smelte" i salten. Tilsæt herefter mælken og smørret.
Rør massen godt rundt således at smørret er smuldret godt. (brug klør fem, altså hænderne. Det er her du virkelig kan "mærke" dejens konsistens og har en føling med arbejdet.)
Tilsæt gradvist melet og ælt godt med hænder i dejen. Kom gradvist mere mel i til dejen slipper, er lend og lækker (må godt være lidt klistret men skal slippe hænderne).

Sæt dejen til hævning et lunt sted. Den skal hæve til dobbelt størrelse. (ca. 20-30 minutter alt efter hvor varmt der er på det sted du sætter dejen)
Ælt dejen igennem og tril bollerne. Du får ca. 25 stk af denne portion dej.
Stil ovnen på 180 grader varmluft.
Lad bollerne efterhæve i 10-15 minutter. Pisk ægget ud i en lille kop eller skål og pensel bollerne.
Sæt boller i ovnene på den midterste rille og bag dem i ca. 15 minutter til de er gyldne.

Når du anvender denne opskrift får du nogle lækre luftige boller i en fart.
fødselsdagsboller

Ingen kommentarer:

Send en kommentar