En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

fredag den 9. januar 2015

Tunsalat

Mens verden står i flammer, og en storstilet menneskejagt er i gang i Frankrig, har jeg valgt at gå i køkkenet og fremstille en let og yderst lækker tun salat.

Det kan varmt anbefales at du selv prøver at lave den.
Den er nem og hurtig at fremstille og så er den også ret god hvis du ønsker at smide et par kilo.

Det skal du bruge:
1 dåse tun i vand
1 dåse torskerogn
ca. 2 dl. creme fraiche eller så salaten får den ønsket konsistens
Jeg bruger altid 18% økologisk, men hvis du gerne vil have den fedtfattig kan du udmærket bruge 9%, eller skyr.
Personligt syntes jeg bedst om smagen ved at bruge den fede creme fraiche.

Sådan gør du:
hæld vandet fra tunen og lad den dryppe af i en si (jeg lader den stå natten over i køleskab, så er alt vandet rendt). Du kan også "vride" tunen, hvis du skal bruge salaten med det samme.
kom den afdryppet tun i en skål sammen med torskerognen og mos det godt sammen.
Tilsæt creme fraiche og rør godt rundt.
Wupti du har nu en dejlig nem salat.

Serveringstips:
Prøv med lidt dild og lidt citronsaft og du får en helt anden salat
Du kan også komme lidt majs i salaten

Velbekomme.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar