En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

onsdag den 28. januar 2015

Brød med krummer i

I min jagt på at finde det/de perfekte brød, måtte jeg denne gang prøve en opskrift fra Camilla Plums bog " Et ordentligt brød ".
Her fandt jeg opskrift som tiltalte mig, og resultatet blev 2 store brød godt med "guf" i.
De er spring fyldt med kerner og det bedste mel fremstillet af de bedste kornsorter.
Brødene var længe undervejs, da de skulle bage i 24 timer, først ved en meget lav temp. og efter 12 timer skulle der skrues lidt op for graderne.
Det kræver lidt planlægning så man ikke skal op om natten for at stille på ovnen.
Jeg startede mine brød klokken 7 morgen, stillede på graderne kl. 19.00, og brødene var færdige kl. 7 næste morgen.
Da de fleste mennesker ikke har så meget tid om morgenen, kan man starte op kl. 19.00, så har man dejligt nybagt brød dagen efter kl. 19.00
Jeg retter en stor tak til Camilla Plum for tilladelse til at bringe dette indlæg.
Hvis du vil vide mere om Camilla og hendes virke indenfor gastronomien, kan du læse mere på
www.fuglebjerggaard.dk

brøddejen og surdejen til næste omgang
Det færdige resultat



Æggehvider

Når jeg har lavet mayonaise bliver der nogle æggehvider i overskud.
Æggerhviderne gemmer jeg i køleskabet i en bøtte. Jeg skriver på bøtten hvor mange hvider der er i, så ved jeg til den dag jeg skal bruge dem.
De sidste hvider brugte jeg til at lave marengsbunde og kys af.
Kys

Bund inden bagning


Mine kys har fået lidt for meget varme i starten, men de blev rigtig gode, trods alt.
Bunden fryser jeg til jeg skal bruge den.
Serveringsforslag til bunde
Rør en god creme og tilsæt lidt frugt
Placer bunden i en springform og hæld cremen og bær i og stil den i køleskabet til cremen er blevet stiv.
server med flødeskum eller creme fraishe.

Du kan også ligge is på bunden, det smager pragtfuldt, i sær hvis isen er hjemmelavet.

Hvis du vil have kys med farve kan du komme lidt frugtfarve i.


Min opskrift er fra Alletiders kogebog, som du finder på nettet.

mandag den 26. januar 2015

Kogning af æg

Her kommer en bekendelse der nok overstiger de flestes opfattelse af mig.
JEG KAN IKKE KOGE ET BLØDKOGT ÆG.
Er det ikke forfærdeligt?
Enten blive de mere rå end kogt eller så bliver de hårdkogte.

pissst pissst (der viskes)
Jeg har også op til flere gange glemt at jeg har sat æg over og så har de kogt i 40 minutter. Det kan ikke anbefales at gøre efter, det lugter og hvad værre er, de er ødelagt og kan smides ud.
I lover mig ikke at sige det til nogen, ikk??
Ægge ur, tjo ja. Det kan da bruges hvis man altså ikke er så stivnakket som jeg og tro at de æg kan man da sagtens huske man har sat over ;)
Ægge ure er for folk med dårlig hukommelse .......

Ja det var så en lille bekendelse. Håber I nyder et godt grin. Det gør min familie skulle jeg hilse at sige ;)

Hilsen den flove husmoder

Skidt fra kanel

Af skade blive man klog er der et gammelt ordsprog der siger. Og ved du hvad kære læser?, det er bare så sandt som det er sagt.
Det er en rigtig dårlig idé at have alle sine ting samlet på ét sted. Her får du et par eksempler:

Hvis dit el selskab udbyder flere produkter, hvilket i dag ikke er unormalt, er det en god idé at takke nej til andet end din el. Fordi hvis, du mod forventning, skulle komme i knibe og ikke kan betale din regning til el selskabet, er det ikke kun strømmen der bliver lukket for, men også de andre ydelser du har sagt ja tak til. Det kunne være telefoni,internet og TV.
Hold skidt fra kanel

Bankerne tilbyder også flere produkter som du mere eller mindre kan blive presset til at købe, og hvis du på en eller anden måde rager uklar med din bank er det alt der ryger til jorden, så vær på vagt og pas godt på hvad du skriver under på.

Tag nu bare en bank som Nordea. De tilbyder at du kan blive plus kunde hvis du indskyder 25000 på en pluskonto og derved kan du få en højere rente ( fra 0,01 % til 0,125%). Nu kommer det dér med småt. Du skal ikke alene indskyde 25000, du skal også "købe" 3 andre af deres produkter, så som livsforsikring, pensionsopsparing og forsikringer.
Det regnede jeg lidt på og kom frem til at man ville får 125,- kr. om året i rente, og så kræver det ikke den hurtigste knallert på molen at kunne regne sig frem til at det hurtigt ville være en underskudsforretning, fordi de andre produkter du skal købe ved siden af er dyre end de 125,- kr. du vil få i rente.
Og ikke nok med det, du ville have alt for mange ting samlet på ét sted, og banken ville have dig lige hvor de gerne vil, nemlig i den hule hånd.
Hold skidt fra kanel

Til tider kan en udbyder komme med så godt et tilbud at man ikke kan sige nej. Det har jeg gjort med TDC de kunne servicere os med internet, telefoni og tv for 1200,- kr. mindre end det vi betalte da vi havde canal digital som tv udbyder.
De 1200,- kr. var for mig en så stor besparelse at jeg ikke kunne sige nej tak.
Besparelsen gå ikke til at øge vores forbrug, nej de ryger direkte over i opsparingsafdelingen, til dårlige tider.
Skidt og kanel er blandet sammen og det knaser lidt når vi tykker men det gør ikke noget når bare vi kan se at opsparingen vokser.

God vind derude i den store farlige jungle af gode tilbud.
Venlig Hilsen
Den økonomiske husmoder

lørdag den 24. januar 2015

Hæklerier

Jeg er blevet helt bidt af at hækle flakoner og mellemlægsservietter af ekstremt tyndt garn.
Jeg syntes at arbejdet bliver så fint og smukt.

I min indretning af hjemmet kan jeg godt lide at kombinerer det fine og feminine med det lidt mere rå, som f.eks. keramik ( se tidligere indlæg).

Min weekend skal stå i hæklingens tegn kan I tro, også selv om jeg ikke kan se håndbold mens jeg hækler. jeg er nemlig ikke så øvet endnu at jeg  kan styre både tv, hækle og tælle.

På billedet ser I nogle af de kreationer jeg har lavet inden for det sidste år.

nuværende projekt

middagsservietter

hverdags servietter. 
På billedet overfor ser du vores hverdagsservietter. Vi har hver vores farve, så kan vi kende forskel på dem og bruge dem indtil de er beskidte og må vaskes.
Dutterne på knagen er lavet i keramik og skruet på et bræt. Dutterne, eller grebene kan også bruges til skuffer og skabe, hvilket er dekorativt og anderledes. Og så er de lavet af naturmaterialer, og det er noget der falder i god jord i min terminologi.

fredag den 23. januar 2015

opbevaring af økologisk mel

Økologisk mel er, som bekendt, ikke tilsat nogen former for sprøjtemidler, og er derfor mere modtagelig for dyr og andet utøj (melmider, melmøl og larver) end det mel som er fremstillet af sprøjtet korn.
Derfor er det vigtigt at du sørger for at opbevare din mel i tilsluttet emballage.
Det er ligeledes vigtigt at du sørger for at din mel står mørkt og tørt.
Disse opbevarings metoder er i sær vigtige, hvis du ikke bruger dit mel så ofte. Denne opbevarings metode, forlænger holdbarheden af melet væsentligt.



Mellemlægsservietter

Mit "fine" service værner jeg meget om, og derfor ligger jeg mellemlægservietter mellem tallerknerne inden de bliver sat tilbage i skabet, efter brug.
Men jeg har desværre ikke haft nok servietter og derfor er nogle af tallerknerne blevet skåret, hvilket jeg finder meget ærgerligt. Af den grund har jeg været nød til at fatte den fine hæklenål og købe noget tyndt hæklegarn, sådan at jeg kunne komme igang med at lave nogle flere servietter.

Servietten er hæklet på en hæklenål nr. 1.5, og hæklegarn 20 fra online.
Opskriften et fra DMC. Dog har jeg lavet kanten om, da jeg ikke brød mig om den oprindelige kant.

Jeg kan få 8 stk. ud af 1 nøgle.

Her ser du hvad det er blevet til ind til videre.

hæklet mellemlægsserviet

Servietten kan også bruges til at lægge under en lysestage som flakon.
Mellemlægsservietten der blev til en flakon

Flakonen passer godt til min lysestage fra Klaus Kristensen keramik.

onsdag den 21. januar 2015

Skal du have bank ?

Et af mine store arbejdsområder er at få familiens økonomien til at hænge sammen. Derfor øser jeg gerne ud af min viden på det område.
Hvis du og din familie skal leve for en indtægt er det vigtigt at vælge bank med omhu. Hvad bedre er, have flere penge institutter. Rid med på deres gode vilkår, og "smid resten ud til højre", det er det de tjener de store penge på, og det skal du ikke finansierer.
Sæt dig grundigt ind i de vilkår du skriver under på når du opretter en konto, og lær til punkt og prikke bankens gode og dårlige sider. Det kan bruges når du skal gøre forhandlinger med dem.
Dette indebære at du skal have luppen frem og virkelig nærlæse og analysere vilkårene. Tro mig det betaler sig. Om nødvendigt, så tag papirerne med hjem og læs dem i ro og mag.
Se din bank som en butik, en butik der slæger lån. Se din rådgiver som en sælger og for guds skyld ikke som en rådgiver. DE ER SÆLGERE!. Banksælgere er bankens mand/kvinde, de varetager bankens interesser, og er kun interesseret i dig for deres vindings skyld.

Budgetkonto
Hvis du mener det er mest sikkert, for dig og din familie at have en budget konto, så skal du fortsætte med det. Du skal bare være opmærksom på at nogle banker tager et gebyr for at betale dine regninger. Derfor anbefaler jeg at du lærer selv at styre din økonomi. Dette gøres bedst ved at lave et budget på din PC´er (hvis du har en sådan, ellers på et stykke papir).
Du kan i din bank få en skitse over hvordan du indeler/opretter et budget.
Den helt store fordel ved at du selv styre den del af din økonomi er at du bedre kan huske hvad der er betalt og hvornår, fordi du har haft fysisk fat i alle girokortene.

Lån
Såfremt du har banklån er det en god idé at du så hurtigt som muligt får dem tilbagebetalt, da dette vil give dig endnu en økonomisk frihed.
Når man skylder nogen penge er man gjort til "slave" hos dem som yder udlånet. De har dig i sin hule hånd, og kan bedre få dig til at "købe" andre ydelser, som du i bund og grund ikke har brug for.
Der er også vigtigt at pointerer, overtræk er et lån om det er bevilliget eller ej (ikke bevilliget er meget dyre end ikke bevilliget, husk det).

Kostbudget
Jeg har ved siden af vores budget til faste udgifter, også et budget til vores kost og andet som ikke figurer i vores andet budget.
Denne form for budget hører egentlig ikke ind under dette indlæg som omhandler banker. Og så gør det det alligevel, fordi mange banksælgere bliver "blæst lidt tilbage i stolen", når du i en forhandlings situation til mindste detalje kender familiens indtægter og udgifter. Det skaber en form for respekt omkring dig og din forhandlingsteknik.

Du vil kunne læse mere om i mit kostbudget i kommende indlæg.

Se det er også et stykke arbejde, som en husmoder skal gøre.

torsdag den 15. januar 2015

Oksekødssuppe med grovflutes

Der er da ikke noget så lækkert som suppe i det vejr vi har fortiden.
Igår kogte jeg nogle kalveknogler fra den kalv vi fik slagtet sidste år. Det er noget nær det sidste vi har tilbage af den. Vi må også begynde at tænke på at der skal være plads til den næste portion kød som snart kommer.
Nå men jeg kogte altså de her ben rigtig godt ind, og derefter skummede jeg suppen og tilsatte gulerødder, porre og selleri. Kogte dem til de var møre, og kom derefter mine hjemmelavet kød og mel boller i.
Det smagte himmelsk, og som lidt krydder på det hele havde jeg bagt grovflutes.

oksekødssuppe
Jeg vil på et senere tidspunkt udgive min opskrift på kød og mel boller.
Hvis du ønsker at følge denne blog kan du tilmelde dig e-mail service ( se under fanen "follow by e- mail").

onsdag den 14. januar 2015

Min mayonnaise

Jeg syntes lige jeg vil dele min mayonnaise opskrift med jer.
Den er nem, den er lækker, den er let

3 æggeblommer
3 tsk æblecidereddike
½ tsk salt
Ca. 2½dl rapsolie

Vigtigt: alle ingredienserne skal have samme temperatur når du starter, så det er en god idé at sætte dem lidt på køkkenbordet inden du går igang.

Pisk en mayonnaise af æggeblommer tilsat æblecidereddike og ½tsk salt.
Pisk grundigt og tilsæt olien lidt efter lidt- først tilsættes enkelte dråber, derefter kan man hælde med en tynd stråle.

Mayonaise


god fornøjelse.

tirsdag den 13. januar 2015

Regnskabets time er kommet

 Hvis det økonomisk set skal kunne lade sig gøre, at den ene part i en familie arbejder i hjemmet, er det nødvendig at fører regnskab over alt der bliver brugt af penge.
mit regnskab er inddelt således:
Forbrug
- dagligvarer
- brandstof
- dyrlæge, foder og tilbehør
- tøj/sko
- lotto/spil (udgift og indtægt)
- andet (herunder.  ugeblade, garn/stof og andre ting)

Budget for faste udgifter:
Mange mennesker vælger at lade banken lave et budget og en budgetkonto. Jeg laver og styre selv vores, fordi banker tager et gebyr for at udfører denne service. Dette gebyr vil jeg gerne spare og bruge de penge på noget andet.
Det er i dag ingen sag at lave sådan et budget på et regneark på computeren, og det gør det også nemt at rette til.
Desuden er det også mig der betaler vores regninger, der er intet der er tilmeldt betalingsservice. Når regningerne er betalt bliver kvitteringen printet ud og klipset sammen med fakturaen og sat i en mappe. Det gør det nemt at finde dem frem hvis jeg skal bruge dem.

Derudover fører jeg nøje regnskab over vores kontoer i banken, sådan at jeg på et regneark kan se hvad der skal stå på de forskellige kontoer. Dette skal stemme over ens med bankens ellers er der en regnefejl et eller andet sted, og det kan lige så godt være bankens som min fejl. Ved at gøre sådan kan du spare mange penge som banken måske "bøffer" fra dig uden at du tænker over det.

Ved at styre vores privat budget såvel som vores erhvervs budgetter på den måde, har jeg fingrene nede  i maskineriet konstant, og jeg har fuldt ud styr på hvad der står på de forskellige kontoer.
Min bank syntes det er lidt morsomt (og yderst professionelt), at jeg uden at se på nogen skærm eller noget andet, kan sige "det er den konto der står så og så meget på, vi taler om".

Det at fører regnskab på denne måde, gør ofte at man lige stopper op og tænker sig om en ekstra gang inden man hiver kalveskinnet op af tasken og ligger, de surt tjente,  mønter i en andens kasse. De kan jo lige så godt ligge godt og lunt i din kasse, ikke?

Efter jeg er begyndt på at styre vores økonomi på denne måde, har jeg opdaget hvor meget bankerne egentlig tager i gebyrer for alt muligt. Der er mange "skjulte" gebyrer som du opdager når du leger Sherlock Holmes og går banken efter i sømmene. De opdagelser du gør dig kan du så udemærket bruge som forhandling med banken. De er nemlig ikke så glade for at deres "gebyrer" skal se dagens lys, og vil derfor gerne lukke munden på dig som har tjek på tingene. Man kan vel næsten sige at "regnskabets time er kommet".
Det lønner sig at gå i gang med at "nærstudere" dit privat budget og dit private forbrug. Det er ikke svært, jeg vil næsten tro at alle kan finde ud af det. Min revisor siger "hvis du kan, så kan alle", så bare klem på, find luppen frem og kom i gang.

God arbejdslyst!

Morgendagens indlæg vil omhandle noget helt andet, nemlig opskriften på en lækker hjemmelavet mayonnaise.


lørdag den 10. januar 2015

Dosmersedlen

Når jeg skriver min dosmerseddel, har jeg først lavet min madplan, for bedre at kunne handle ind efter den. Dernæst har jeg tjekket fryser indholds- listen for at se om der er noget af det jeg skal købe som vi har i forvejen.

Min dosmerseddel er inddelt således:
Mejeri
Kød
Frugt/grønt
Kolonial
brød (køber jeg sjældent)
Andet

Under hver kategori har jeg så skrevet nøjagtig hvad jeg skal have.
Derudover har jeg ved hver varer levnet plads så jeg kan skrive prisen ned. Dette gør det nemmere for mig når jeg tjekker min bon efter turen gennem kassen.
Det tager tid at gøre så meget ud af indkøbene, men det at jeg bruger tid på at skrive alle priser ned har gjort at jeg ofte har "taget" supermarkedet i at tage for meget for nogle varer, og kan med god samvittighed gå til kassen for at få de penge jeg har betalt for meget.
Forinden jeg går til kassen har jeg lagt alle priser sammen og ved derfor præcis hvor meget jeg skal af med (der har dog været gange hvor jeg har regnet forkert, og derfor kan det anbefales først at tjekke sin bon)
I denne uge var det 18,- kroner der var kommet for meget til supermarkedets favør, andre gange har det være 30 og 40,- kroner.
Så med andre ord der er mange penge at spare ved at være om sig når man skal handle.

Håber mit tip kan bruges.

fredag den 9. januar 2015

Tunsalat

Mens verden står i flammer, og en storstilet menneskejagt er i gang i Frankrig, har jeg valgt at gå i køkkenet og fremstille en let og yderst lækker tun salat.

Det kan varmt anbefales at du selv prøver at lave den.
Den er nem og hurtig at fremstille og så er den også ret god hvis du ønsker at smide et par kilo.

Det skal du bruge:
1 dåse tun i vand
1 dåse torskerogn
ca. 2 dl. creme fraiche eller så salaten får den ønsket konsistens
Jeg bruger altid 18% økologisk, men hvis du gerne vil have den fedtfattig kan du udmærket bruge 9%, eller skyr.
Personligt syntes jeg bedst om smagen ved at bruge den fede creme fraiche.

Sådan gør du:
hæld vandet fra tunen og lad den dryppe af i en si (jeg lader den stå natten over i køleskab, så er alt vandet rendt). Du kan også "vride" tunen, hvis du skal bruge salaten med det samme.
kom den afdryppet tun i en skål sammen med torskerognen og mos det godt sammen.
Tilsæt creme fraiche og rør godt rundt.
Wupti du har nu en dejlig nem salat.

Serveringstips:
Prøv med lidt dild og lidt citronsaft og du får en helt anden salat
Du kan også komme lidt majs i salaten

Velbekomme.




torsdag den 8. januar 2015

Planlægning af mit arbejde

For at jeg skal kunne have fuldt ud styr på min tid og det jeg skal når i løbet af en uge er det meget vigtigt at alt er planlagt, næsten ned til mindste detalje.

Min uge kunne se sådan ud:
mandag

  • stinkning af rulle/strygetøj
  • kontorarbejde
  • bankregnskab (herunder betaling af regninger og tjekke bankkontoer)
  • afslutte budget regnskab for forgangen måned ( har det holdt eller er der brugt mindre eller mere end der skulle?)
  • madplan til kommende uge
  • planlægge bagning til kommende uge
tirsdag
  • stryge og rulle tøj
  • handle til kommende uge
  • bage
  • skrive på blog
  • opdatere hjemmeside
onsdag
  • rengøring
  • vasketøj
  • visit hos strikkeveninder
torsdag
  • bankregnskab
  • hjemmeside 
  • blog
  • tage vasketøj ned af tørresnoren og lægge det sammen.
  • forefaldent arbejde
fredag
  • planlægge weekendes arbejde,  mad og evt. gæster og fester
  • reperation af tøj
  • oprydning hvor der trænger
  • evt. rengøring af køkken (skabe, køleskab, mm.)
  • hver 2. fredag skiftes sengetøj
lørdag og søndag 
  • rengøring 
  • oprydning
  • og andet "hvad der lige skal gøres"
Udover det ovenfor nævnte skal jeg hver dag redesenge, lufte hunde, støvsuge, bære brænde ind og om sommeren er der også haven der skal klares.

Ikke nok med det, for når man har børn er der også mange ting omkring dem der skal klares og som de skal have hjælp til. Det er så som  forældremøder, arrangementer på skole , møder og hjælp til vores voksne børn, hentning og bringning til og fra fritidsarktiviteter og andre formaliteter der skal ordnes.
De ting som jeg ikke kan fører ind i mit faste program kommer på uge for uge. Dette giver mig et godt overblik på hvad jeg skal og hvornår.
Min ugeplan bliver hængt op på min opslagstavle over mit skrivebord, så ved jeg altid hvor jeg kan finde den.

Hvis jeg havde arbejdet ude i byen, havde jeg og min mand skulle klare alt det når vi kom hjem. DET HAVDE ALDRIG GÅET.........

Hvad du kan vente fra mig i morgen, om alt går efter planen.
  • opskrift på lækker, nem og slankende tun salat

tirsdag den 6. januar 2015

Rulle-/strygestue

Min mormor, som jeg før har omtalt i et tidligere indlæg, var rullekone, og man lagde ikke en krøllet dug på bordet når hun kom forbi. Hvis man "kom til det alligevel" blev der ikke sagt noget.....hendes blik var mere end nok, det sagde de usagte ord
Min mor var også opdraget til at der måtte være orden på strygetøjet, så derfor fandtes der ingen krøllet skjorter, og ingen krøllet lagner i vores hjem.  
Hjemme var vi børn med når der skulle rulles tøj. Vi skulle være med til at ligge dugene og lagnerne sammen når mor havde stænket dem. Dagen efter rullede mor og far tøjet i fællesskab. Når jeg tænker tilbage på det, er det med et smil på læben. Men jeg tror ikke jeg syntes det var vildt fedt at skulle være med til dengang, især ikke når vennerne stod og ventede på mig.

I dag stryger og ruller jeg 1 gang i ugen. Jeg stænker tøjet dagen før, som mor gjorde, og dagen efter bliver der så rullet og strøget. Der når aldrig at være så meget tøj når jeg tager mig af det hver uge, men selvfølgelig er bunken stor når vi har haft gæster, som nu til jul og nytår.

Man fristes næsten til at sige at jeg er blevet miljøskadet fra barnsben, men det er vel ikke det værste man kan slæbe med ind i voksenlivet. Mange vil nok sige "hvorfor bruge så meget tid på det?". Jo fordi jeg syntes det ser godt ud når det ligger snore lige i skabet og så fylder tøjet ikke nær så meget, som hvis det er lagt ind uden at blive strøget eller rullet først.
Mine viskestykker, både hør og bomuld, bliver også rullet her i huset. De tørre meget bedre efter de har været igennem rullen først og holder længere inden de skal vaskes igen.
Det man skal være opmærksom på med hør er at det ikke tåler så kraftig varme som bomuld. Hvis man får strøget hør ved for høj en temperatur kan hørfibrene knække og derved mistes tørre effekten i viskestykket.


På billedet ser du min rulle og strygestue.


Rulle/stryge stue





stænket strygetøj



Nytårs menuen

Traditionen tro bestod bores nytårs menu af.

  • kold torskeanretning
  • farseret lammekølle med baernaise sovs med råstegte kartofler
  • islagkage
Jeg syntes det er på sin plads at sige, at det til nytår er min mand der laver maden. Jeg har blot sørget for at der er handlet ind til det. Det er dejligt at jeg her kan slappe af og lade andre komme til kødgryderne.
Her bringer jeg lige nogle billeder til en lille appetitvækker
kold torskeanretning
 Den kolde torskeanretning består af kold kogt torsk, rejer æg, tomater og kaviar.
Torsken er kogt, afbenet og lagt op på et fad, godt presset fri af vand.
Så smøres mayonaisen over og rejerne ligges over torsken sådan at den er helt dækket.
Æggene er hårdkogte, og blommen er taget ud af og rørt med mayonaise og karry efter smag. Massen kommes i en sprøjtepose og sprøjtes i tomaterne som er frigjort af kernerne (indmaden fra tomaterne gemmes og kan bruges i en sammenkogt ret). Æggene syldes med sort kaviar og lægges sammen med tomaterne som pynt ved torsken.
På billedet er torsken lagt op og pyntet som en lille fisk.
baernaisesvs
Baernaise sovsen er min ældste søns værk. Den er hjemmelavet helt fra bunden, også essensen.
farseret lammekølle
Den farseret lammekølle smagte så fuglene synger. Farsen er blandet med persille fra haven, hvidløg, salt og peber. Farsen kommes i den udbenet kølle (udbeningen står vi selv for da det er billigere), og snøres godt til.
Køllen gnides med salt og peber inden den sættes i ovnen.
Det er en fordel hvis farsen kan røres dagen før, da den herved tager rigtig smag af krydderurten og hvidløget.
taziki
Tazikien har jeg dog lavet (lidt må jeg jo blande mig.......jeg kan ikke lade være ). Agurkerne rives dagen før og står til afdrypning med groft salt.
Den græske yoghurt blandes ligeledes dagen før med hvidløget. Den har godt af at stå og trække og rigtig sætte smag. Derved har du også bedre mulighed for at bedømme om den bliver for stærk i smagen af hvidløg eller om den skal have lidt mere løg.

Islagkagen nåede jeg desværre ikke at tage et billed af men god det var den.
Det var helt igennem en dejlig aften, syntes både vi og vores gæster.