En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

onsdag den 3. december 2014

Strikkeveninder

Når man som jeg har valgt at ens arbejdsplads er i hjemmet, så er det ikke meget man ser til andre mennesker. Eller måske jeg skulle beskrive det på den måde, for jeg har egentlig et rend her næsten hver dag, men jeg har ingen kollegaer som jeg kan spare med.
Men så har jeg mine kreative strikke og hækle veninder, de er alle her fra egnen, og vi ses fast hver anden tirsdag formiddag.
Nu har vi fundet nogle artsfælder i Sorø og Fuglebjerg og vi skal ses hos mig for første gang i aften. Jeg tror vi bliver 10 stykker, og jeg glæder mig ret meget.
Nu jeg får gæster i aften har jeg tænkt at jeg vil servere nogle af de æbleskiver som jeg bagte forleden dag og lagde i fryseren. Derudover er der frugt og ellers rendyrket hygge.
Hvis damerne tillader det vil jeg naturligvis bringe billeder af dem og deres kreationer i morgendagens indlæg.

Nu vi er ved mine strikkeveninder så vil jeg altså lige sige:
"Det at være sammen med dem kan faktisk godt gøre at jeg er helt høj et par dage efter".

Hvis du skulle sidde derude og godt kunne tænke dig at være med og du velkommen til at kontakte mig på 29322837

Ingen kommentarer:

Send en kommentar