En uddøende race

Titel: Can. Mag. husmoder
Et indblik om alt hvad en nutidig landbokvinde og husmor arbejder med i hverdagen.
Du vil få spare tips, madopskrifter og ideer til hvordan man kan genbruge og genanvende brugte ting.
Jeg vil skrive små historier fra en tid, der var engang, og oplevelser fra mit skønne liv som hjemmegående husmor.

onsdag den 26. november 2014

Så er der rugbrød til alle

kl. 11.27
Tøjet er nu strøget og lagt på plads. Dejen til rugbrødet er æltet og står nu til hævning, og om ca. 4 timer er de klar til bagning.

Jeg glæder mig til duften af nybagt rugbrød, og jeg ved at når min lille søn kommer hjem så går han om bord i brødet med stor appetit.
Da alle børnene kommer hjem i weekenden overvejer jeg nu om jeg skulle sætte gang i 2 mere, da jeg ved at de, som noget af det første, stikker hovedet ind i mors og fars køleskab for at tjekke varerne ud. Nå så de har tjekket ud, er det blevet tid til at sige " hej" til os andre.
jo jeg sætter 2 nye i gang, og mon ikke jeg også lige skulle lave lidt mere smør, da vi skal have risengrød på søndag (gammel tradition i vores familie).
kl. 17.00
Så er de kommet, altså brødene, og de er bare for lækre. Det ene knækkede da jeg tog det ud af formen, men det betyder jo ikke noget når bare det smager godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar